Valgmøde i Realdania
Et repræsentativt, demokratisk system styrer Realdania. På geografiske valgmøder og i faglige valggrupper vælger Realdanias medlemmer det repræsentantskab, som er Realdanias øverste myndighed.
Hvordan bliver jeg medlem af Realdania
Alle der ejer fast ejendom i Danmark kan blive medlem af Realdania.
Som medlem er du blandt andet med til at vælge Realdanias repræsentantskab.
Realdanias vedtægter
Grundlaget for Realdanias arbejde er beskrevet i et sæt vedtægter, der er vedtaget repræsentantskabet og godkendt af økonomi- og erhvervsministeren.Hent og læs Realdanias vedtægter
Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlem af Realdania. I dag har vi omkring 180.000 medlemmer.
Medlemmerne vælger det 109 mand store repræsentantskab, som er Realdanias øverste myndighed. For at sikre en geografisk spredning og en faglig bredde foregår valget i geografiske valgområder og inden for faglige valggrupper.
Repræsentantskabet repræsenterer samlet set det netværk og den faglige og ledelsesmæssige viden, Realdania har brug for for at kunne drive sin virksomhed på et kompetent og forsvarligt grundlag.
Repræsentantskabet vælger Realdanias bestyrelse, som så igen ansætter direktionen.
