Repræsentantskab

Tip en ven
Print

Efterårsmøde

Realdanias repræsentantskab holder efterårsmøde den 23. september 2010 i Kolding.

Forretningsorden

Repræsentantskabet har fastsat nærmere bestemmelser for udførelsen af sit hverv i en forretningsorden.

 

Det er et arbejdsdokument, der løbende vurderes og justeres i forhold til Realdanias koncernmæssige behov.

 

Ændringer af forretningsordenen vedtages af repræsentantskabet.

 

Hent og læs Forretningsorden for Realdanias repræsentantskab

Valgmøde i Realdania

Et repræsentativt, demokratisk system styrer Realdania. På geografiske valgmøder og i faglige valggrupper vælger Realdanias medlemmer det repræsentantskab, som er Realdanias øverste myndighed. 

Læs en reportage fra et valgmøde i Realdania

Repræsentantskabet er Realdanias øverste myndighed og består af 109 medlemmer. Det vælges ved demokratiske valg blandt Realdanias medlemmer.
Repræsentantskabsmøde i Realdania

Repræsentantskabets vedtægtsmæssige opgaver består i at godkende årsrapporten og vælge bestyrelse og revision. Repræsentantskabet tager også stilling til store beslutninger om for eksempel vedtægtsændringer. 

 

Derudover har et medlem af repræsentantskabet til opgave at formidle viden om Realdania til sit eget netværk, bringe input fra sit private og professionelle virke til repræsentantskabet og følge med i den offentlige debat om det byggede miljø.

 

Repræsentantskabet repræsenterer samlet set det netværk og den viden, Realdania har brug for for at kunne drive sin virksomhed på et kompetent og forsvarligt grundlag.

 

En gang om året, i foråret, træder repræsentantskabet i session som generalforsamling og godkender årsrapporten og vælger bestyrelse og revision. Derudover mødes repræsentantskabet til et årligt efterårsmøde, hvor aktuelle temaer og filantropiprojekter behandles.

 

Valg til repræsentantskabet

De 109 repræsentanter i repræsentantskabet bliver valgt ved demokratiske valg blandt Realdanias medlemmer.

 

60 af repræsentantskabsmedlemmerne vælges af Realdanias 180.000 medlemmer ved valgmøder i 10 geografiske valgområder. 42 medlemmer vælges af seks faglige valggrupper.
Læs mere om valg og valggrupper

De resterende syv medlemmer vælges af repræsentantskabet efter indstilling fra de Særlige Interesseorganisationer:

  • Akademisk Arkitektforening
  • Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
  • DI Byggematerialer
  • Byggesocietetet
  • Bygherreforeningen i Danmark
  • Dansk Byggeri
  • Danske Arkitektvirksomheder
  • Dansk Ejendomsmæglerforening
  • De tekniske installatørers organisation
  • Foreningen af Rådgivende Ingeniører 
  • Trælasthandlerunionen.  

Medlemmerne af repræsentantskabet vælges for en fireårig periode ad gangen.

Læs mere i regulativ for valgafholdelse

 

For arbejdet i repræsentantskabet modtager medlemmerne af repræsentantskabet årligt et honorar på kr. 20.000. Hertil kommer en mødediæt på kr. 2.500 for deltagelse i hvert af de to årlige repræsentantskabsmøder.