PROJEKTINFORMATION
- Landsdel:
- Landsdækkende
- Støttebeløb:
- 1.4 mio. kr.
- Påbegyndt:
- 2004
- Afsluttet/forventet afsluttet:
- 2007
Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Pædagogiske Universitets Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik er gået sammen for at bidrage med et nyt og helhedsorienteret syn på fremtidens skole.
Deres vision er at tænke sundhed mere tydeligt ind i samspillet mellem pædagogik, byggeri og daglig planlægning. Der er desuden etableret et samarbejde med Kræftens Bekæmpelses Afdeling for Dokumentation og Forebyggelse.
Projektets formål er at undersøge, hvordan skolebyggeri og pædagogik kan fremme børn og unges sundhed, trivsel og kompetenceudvikling. Baggrunden for projektet er, at der i de kommende år bliver investeret milliarder både i nyt dansk skolebyggeri og i modernisering af de eksisterende skoler.
Projektet omfatter interviews med lærere, elever og tekniske rådgivere samt analyser af skolebyggeri fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Visionen er undervejs at afprøve de opnåede erfaringer i aktuelle renoveringer og nybyggerier.
Projektet er igangsat i 2004 og løber over tre et halvt år. Der knyttes en inspirationsgruppe bestående af nøglepersoner fra universiteter, offentlige forvaltninger, donorinstitutioner og private virksomheder til projektet.
