Arksite.dk

Tip en ven
Print

PROJEKTINFORMATION

Landsdel:
Landsdækkende
Støttebeløb:
2.8 mio. kr.
Påbegyndt:
2003
Afsluttet/forventet afsluttet:
2004
Realdania har bevilget 2,8 mio. kr. i støtte til Dansk Arkitektur Center (DAC) til udvikling af en ny, internetbaseret undervisningsportal om arkitektur. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem DAC og Skolemedia A/S.
Peter Kleis

Undervisningsportalen arksite.dk skal gøre arkitekturen nærværende og tilgængelig. Den skal give eleverne baggrund for en kvalificeret oplevelse af arkitektur, hvorved de kan tage kritisk stilling til tidens byggekultur og byens rum. Det er oplagt at benytte internettet som medie til at skabe en bred forståelse for arkitektur, fordi det her er muligt at vise rum i tre dimensioner.


Portalen indeholder oplysninger om arkitekturhistorie og byplanlægning samt eksempler på dette i en virtuel arkitekturdatabase. Derudover er der adgang til et arkitektonisk opgavehæfte, til en ”skoletaske”, hvor eleverne kan gemme deres materiale – og til en logbog, hvor man kan følge deres læreprocesser.


Den internetbaserede undervisningsportal giver mulighed for en individuel sammensætning og kombination af undervisningsmateriale, der kan indgå som en del af de fleste af folkeskolens fag, uanset hvor i landet elever og lærere befinder sig.


Undervisningsportalen henvender sig primært til folkeskolens elever og sekundært til studerende i gymnasiet og på HF.

 

Driften af arksite forestås af Undervisningstjenesten på DAC. Se mere på www.arksite.dk