x
COVID-19-pandemien satte boliger, arbejdspladser og byrum på prøve og afslørede både sårbarheder og behovet for fleksible, sunde og robuste rammer. Hjemmet blev pludselig både kontor og skole, hvilket skabte udfordringer med plads, støj og indeklima. Kontormiljøer måtte tilpasses nye krav, mens offentlige rum blev afgørende mødesteder – men ofte uden tilstrækkelig fleksibilitet. Krisen understregede dermed, hvordan vores omgivelser enten kan understøtte eller udfordre hverdagen. 

Erfaringerne har tydeliggjort behovet for en dybere forståelse af, hvordan de fysiske rammer påvirker sundhed, trivsel og fællesskab – ikke kun i krisetider, men også i en hverdag med skiftende behov. Det rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi kan fremtidssikre vores boliger, arbejdspladser og byrum, så de bedre kan modstå uforudsete forandringer. 

I vores indsats RESPOND – Rammerne for den nye hverdag samarbejder vi med forskere og eksperter for at kortlægge, hvordan pandemien har ændret vores brug af rum og bygninger. Målet er at samle viden og erfaringer fra både pandemiperioden og årene efter, så vi kan skabe mere robuste og bæredygtige løsninger for fremtidens byggede miljø. 

Indsatsen løber i to parallelle spor:

Videnssporet undersøger pandemiens langtidseffekter på det byggede miljø – fra hjemmet og arbejdspladsen til offentlige rum, institutioner og fritidsområder.  

Forskere fra BUILD på Aalborg Universitet har gennem spørgeskemaundersøgelser, registerdata og interviews kortlagt danskernes adfærd og brug af fysiske rammer før, under og efter pandemien. Kortlægningen bidrager med viden om, hvordan vi kan bruge erfaringerne fra pandemien til at forme fremtidens byggede miljø.  

Blandt resultaterne står det klart, at hjemmearbejde er blevet en fast del af hverdagen for mange, men uden at arbejdspladserne har skåret ned på deres arealer. Hver tiende dansker angiver pandemien som en direkte årsag til at flytte – ofte til områder tættere på naturen. Samtidig rejser forskningen spørgsmål om, hvorvidt idealet om den tætte by bør gentænkes i lyset af de ændrede præferencer. Læs mere i rapporten Pandemiens spor: 

Pandemiens spor

Læs mere om BUILD og RESPOND på BUILDs projektside:

Projekt RESPOND - Rammerne for den nye hverdag - Aalborg Universitet (aau.dk)

Under COVID-19-pandemien opstod der en bølge af innovation, hvor både virksomheder og civilsamfundet udviklede nye løsninger for at tilpasse sig de udfordringer, pandemien medførte.

 

For at sikre, at denne innovation ikke gik tabt, blev løsningssporet i RESPOND-indsatsen etableret. Formålet var at identificere, støtte og skalere de bedste ideer fra pandemiperioden inden for det byggede miljø, så de kunne bidrage til et mere robust bygget miljø og forbedret livskvalitet – også efter pandemien. 

Det har vi støttet

Pulje til løsninger udviklet under COVID-19 pandemien

Frem til 1. september 2022 var det muligt at søge støtte til at færdigudvikle ideer og løsninger udviklet under COVID-19 pandemien med kobling til det byggede miljø og med potentiale til at blive skaleret og komme ud på det kommercielle marked.  Det var muligt at ansøge inden for temaerne Det hybride arbejdsliv, Det sunde indeklima, Bynatur og grønne byrum, Nye rammer for mødesteder og fællesskaber, Det gode arbejdsmiljø i udførelsen, og så var der en Wildcard-kategori.

Et ekspertpanel vurderede de indsendte løsninger, og ni innovative løsninger fra corona-tiden fik støtte.

Kort om de ni udvalgte løsninger

AmbiLink kan opgradere ventilationsanlæg med konstant luftskifte til et anlæg med behovsstyret luftskifte. Udluftning var vigtigt under pandemien og i forhold til indeklima helt generelt. Løsningen forventes at blive testet i en række større private virksomheder, men vil også kunne implementeres i skoler og daginstitutioner. Løsningen er udviklet af Leapcraft og modtager en bevilling på 493.000 kr. Agilitate er en digital open source-platform, der i kølvandet på pandemien og hjemmearbejdhjælper med at svare på spørgsmålet om, hvordan vi skal designe og disponere fremtidens kontorer og bruge den fysiske arbejdsplads fleksibelt. Løsningen er udviklet af Link Arkitektur og modtager en bevilling på 500.000 kr. Solcelledrevet udendørsbelysning understøtter muligheden for sikker og oplyst adgang til naturen, som under corona blev samlingssted for mange fællesskaber. Løsningen kan være afkoblet fra elnettet og er dermed en fleksibel decentral løsning. Ideen er at bringe konkrete solcellebaserede lysprodukter ud i naturen, f.eks. på cykelstier. Løsningen er udviklet af Nordic Firefly i samarbejde med Holcher Design og modtager en bevilling på 500.000 kr.  ErgoLab er et teknisk hjælpemiddel, der kan forbedre arbejdsmiljøet for den enkelte håndværker på byggepladsen. Det fjerner behovet for at indgå i tæt fysisk kontakt med medarbejderen – noget, der har været en udfordring under COVID-19-pandemien. Ideen kombinerer intelligent bevægelsesmåling og ergonomisk software med det formål at tilbyde digital screening af arbejdsmiljøet. Løsningen er udviklet af Motioncatch ApS og modtager en bevilling på 211.000 kr. ’On demand’ arbejdsliv på stationen er et skalerbart eksempel på, hvordan man kan etablere lokale fællesskaber, f.eks. hjemme-arbejdsfællesskaber, i mindre bysamfund. Løsningen beskriver et nyt mødested, som adskiller sig fra hjemmearbejde og caféer, og som går på tværs af virksomheder. Et sted, der ligger tættere på vores hjem end arbejdet, og som imødekommer lokalsamfundets behov. Løsningen er udviklet af Stationen Co ApS og modtager en bevilling på 498.000 kr.  NaboCanvas er en drejebog til nabofællesskaber, der var et af de fællesskaber, som blev styrket under pandemien, og som vi også ved betyder noget for livskvaliteten generelt. Det kan f.eks. være et formelt nabofællesskab som et decideret bofællesskab, men også uformelt organiserede grupper af naboer, der beslutter sig for at mødes til f.eks. fællesspisning. Løsningen er udviklet af HeyNabo! ApS, der er virksomheden bag NaboCanvas og modtager en bevilling på 500.000 kr.  Under pandemien blev der udviklet mange forskellige lokale løsninger i kantiner og andre frokost-lokaler rundt om på virksomhederne. Denne digitale platform holder styr på, hvor mange, der skal spise og/eller mødes i kantinen og hvor mange kvadratmeter, der er behov for. Den er afprøvet som betaversion i et kontorfællesskab under pandemien, hvor der var øgede krav om afstand i kantiner. PlanEat Aps er virksomheden bag og modtager en bevilling på 350.000 kr. Grønne markedspladser skaber livskvalitet og forbinder byens beboere til producenterne af deres mad ved at skabe nye grønne markedspladser og mødesteder, midlertidige byrum og rammer om fællesskab på byens pladser. Alt sammen steder, der oplevede øget interesse under pandemien. Løsningen er udviklet af Grønt Marked og modtager en bevilling på 500.000 kr.  LYS Connect er en løsning, der kan være med til at sikre, at belysningen inden døre har den rette kvalitet og understøtter mental sundhed og trivsel. Under pandemien har LYS Technologies arbejdet målrettet med at få deres løsning ud på engelske plejehjem, hvor mange ældre under pandemien var meget isolerede og inden døre. Producenten ønsker nu også at komme ind på det danske marked. Der er tale om en lyskilde, der kan integreres i eksisterende belysningsarmaturer, så lyskilden kan ændre lysstyrke og intensitet på en måde så det understøtter menneskets døgnrytme. Løsningen er udviklet af udviklet af LYS Technologies ApS og modtager en bevilling 500.000 kr. 

Puljen 'De nye folkerum'

Frem til 28. november 2022 kunne foreninger, NGO'er og andre grupper af frivillige, som havde tænkt kreativt i forhold til de fysiske rammer, søge støtte til at genoptage eller videreudvikle nogle af de mange gode projekter og aktiviteter fra coronatiden, som kunne bidrage til øget livskvalitet også i tiden efter pandemien.

Puljen 'De nye folkerum' var på to millioner kroner, og det var muligt at søge  om støtte på op til 100.000 kr. inden for fire fokusområder Kulturen i nye rammer, Bynær natur og grønne mødesteder, Nye nabofællesskaber, Fremtidens foreningsliv,  og så var der en Wildcard-kategori. 

Et jury vurderede de indsendte aktiviteter, og 27 aktiviteter fik støtte til at fortsætte eller genoptage deres initiativer fra coronatiden. Se hvilke på kortet neden for. 

Vi samarbejdede med Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) om puljen 'De nye folkerum'.  

Anden forskning

Videnssporet i RESPOND drives af et tværfagligt hold forskere fra BUILD på Aalborg Universitet, og her fokuserer forskerne på de langvarige konsekvenser af Covid-19-pandemien i Danmark i hverdagen og det byggede miljø. Vi har samlet fire andre forskningsprojekter, som er værd at følge, hvis du vil vide mere om, hvordan pandemier som COVID-19 påvirker bl.a. adfærd og handlinger.

Forskningsprojektet Stay Home undersøger, hvad der under coronakrisen sker med hjemmet som et fysisk, digitaliseret, socialt og eksistentielt fundament. En tværfaglig forskergruppe fra arkitektur, familiehistorie, teknologistudier og teologi vil bruge krisen til at nå indsigter til gavn for udformningen af fremtidens hjem.

STAY HOME 
Forskningsprojektet bidrager med nuancering, perspektivering, nye forståelser og handlemuligheder i forhold til de helt store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen og pandemier. Forskningscenteret tager udgangspunkt i humanistiske faglige discipliner, som for eksempel sprog, historie og litteratur.

Nordic Humanities Center for Challenge-Based Inquiry


HOPE projektet undersøgte bl.a. danskernes holdninger og adfærd under COVID-19 pandemien. 

HOPE 

PandemiX – Center for Interdisciplinary Study of Pandemic Signatures – er et grundforskningscenter støttet af Danmarks Grundforskningsfond (DG). Centerets overordnede formål er at undersøge impact og signaturer ved COVID-19 og historiske pandemier for bedre at kunne forstå fænomenet og dermed forberede verden på fremtidens pandemier.

PandemiX Center