5 hurtige til Anne Gade Iversen
Mød Realdanias nye projektleder på indeklimaområdet – Anne Gade Iversen. Hun har tidligere både forsket og arbejdet med dagslys og har med sine projekter blandt andet sørget for bedre belysning i børns klasseværelser. Anne vil i nærmeste fremtid sidde med Realdanias kampagne Skolernes Indeklima – og indeklimanyhedsbrevet selvfølgelig.
Jeg synes, det er interessant at se, hvordan min svigermor – alene fordi hun bliver opmærksom på hvor langt hun går via en skridttæller – nu også er begyndt at gå mere. Det vil være interessant, om man kan gøre det samme med indeklimaet og på den måde gøre det mere tilgængeligt for den almindelige dansker.
1. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
Jeg er uddannet civilingeniør med speciale i bygningsenergi fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Efter specialet fortsatte jeg på DTU som PhD-studerende inden for emnet dagslys og kunstlys i byer og bygninger. Da det var vigtigt for mig at have et ben i den anvendte verden under PhD-forløbet, var jeg ansat som rådgiver hos Esbensen Rådgivende Ingeniører sideløbende med mit PhD studie. Jeg har efterfølgende arbejdet både som forsker på Statens Byggeforskningsinstitut og senest været ansat som bæredygtighedsingeniør hos Henning Larsen. Kendetegnet for min baggrund er, at jeg altid har arbejdet med at koble forskning og udvikling med anvendelse i praksis. Jeg arbejder nu som projektleder i Realdania og står blandt andet med ansvaret for kampagnen Skolernes Indeklima.
2. Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?
Under min uddannelse brugte jeg et semester på at undersøge og evaluere indeklimaet i Grønlandske hjem i Sisimiut. Det var hands-on erfaring og en masse databehandling med formålet at kortlægge indeklimastatus. Efterfølgende stod det klart for mig, at jeg skulle arbejde med den indflydelse, det byggede miljø har på mennesker og den affødte effekt, det skaber. Og her er indeklima en væsentlig parameter. I mit tidligere arbejde har jeg mest fokuseret på den del af indeklimaet, der omhandler lys, men det er klart, at dette parameter ikke kan stå alene og skal ses i sammenhæng med æstetik, rummenes brug, luft, lyd og temperatur.
3. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for området indeklima?
Til dato må det være undersøgelsen af lysets betydning for indlæring og ro i klasseværelser på Frederiksbjerg skole i Aarhus som netop er afsluttet, og som jeg var projektleder for, da jeg arbejdede hos Henning Larsen. Projektet er støtte af ELFORSK og var et samarbejde mellem Henning Larsens ErhvervsPhD-studerende, Imke Wies van Mill, og forskere fra DTU og Aarhus Universitet. Vi sammenlignede en standard loftsbelysning, der giver et ensartet lys i hele lokalet og opfylder bygningsreglementets krav, med en fokuseret belysning på de enkelte borde, som blev skabt med pendler, og hvor lysets ujævnhed ikke lever op til bygningsreglementet. Resultaterne viser, at ved at skabe zoner med fokuseret lys i et klasselokale opnår man både mere ro i klassen, energibesparelse til belysning samt bedre resultater i matematiktests. Resultaterne viser desuden, hvor vigtigt det er, at vi tilbyder vores børn et varieret belysningsmiljø – og indeklima – og giver lærere og elever mulighed for at tilpasse belysningen efter læringssituationen.
4. Hvad anser du for at være den største udfordring i forhold til at opnå et godt indeklima?
En af de største udfordringer er at få bygherrer til at efterspørge et godt indeklima og til at tænke indeklima ind i en større sammenhæng. Og for at få skabt denne efterspørgsel er det vigtigt, at byggebranchen – fra forsker til udførende – kan vise effekterne af et godt indeklima. Eksemplet fra Frederiksbjerg skole viser, at den rigtige indeklimaløsning kan være lidt dyrere i anlægsomkostninger, men at den oftest tjener sig ind på sigt i form af energibesparelser og forbedret koncentration og indlæring. Derudover er jeg virkelig spændt på, hvordan 2020 byggerierne, som vi opfører som den fornemste standard i dag, håndterer indeklimaet. At vi bygger efter standarderne er ikke nødvendigvis det samme, som at vi tager vare om det gode indeklima.
5. Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?
Jeg synes, det er interessant at se, hvordan min svigermor – alene fordi hun bliver opmærksom på hvor langt hun går via en skridttæller – nu også er begyndt at gå mere. Det vil være interessant, om man kan gøre det samme med indeklimaet og på den måde gøre det mere tilgængeligt for den almindelige dansker. Jeg ville give hver dansker et armbånd eller en app – eller et andet redskab – så man på tilsvarende vis øger bevidstheden om indeklimaets status. På den måde har man mulighed for selv at tage affære, hvis man fx er i et rum, hvor CO2-niveauet er for højt, eller man kan gå udenfor, hvis man ikke har nået sit daglige daylight shower.
