Dyrehave Mølle i Nyborg er beliggende lige i udkanten af den tidligere kongelige Dyrehave, som tilhørte kongeslottet. Placeret på byens højeste sted er møllen fra 1858 blevet ét af byens vartegn.
Møllen med magasin, garager, stuehus samt have står utroligt velbevaret som ét samlet kulturmiljø, der fortæller historien om en livsvigtig industri og dens bygninger. Realdania By & Byg erhvervede Dyrehave Mølle i 2018 for at sikre en bygningstype, der i dag er overflødig, men som engang prægede hver en by og egn.
Vil du med indenfor?
Kom med indenfor, når Realdania By & Byg Klubben besøger Dyrehave Mølle torsdag den 15. august 2024.
På rundvisningen får du fortællingen om møllen og bevaringen af et stykke dansk arkitektur- og industrihistorie.
Du kan også opleve møllen hjemmefra, når Klubben afholder onlinerundvisninger samme dag.
Dyrehave Mølle er opført som en hollandsk gallerimølle og er lidt usædvanligt indrettet med hele syv lofter – og den er da også sammen med Gudhjem Mølle Danmarks højeste. Galleriet er det udvendige gangareal i træ, hvorfra mølleren kunne betjene vingerne, og som gjorde det muligt at bygge møllen højere. Hele mølleværket står komplet bevaret tillige med en mængde inventar, redskaber og kuriosa, som alt sammen fortæller historien om livet på møllen.
Dyrehave Mølle blev oprindeligt opført som en vindmølle med det formål at producere mel. Møllen skulle betjenes ved håndkraft, når vingerne skulle drejes op mod vinden, eller der skulle monteres sejl. Arbejdet var hårdt og krævede mange folk.
For at lette dagligdagen og sikre større udbytte blev møllens teknologi forbedret med nye opfindelser, som løbende blev implementeret frem til tiden omkring 2. verdenskrig. Herefter gik udviklingen fuldstændig i stå, og blot 20 år senere i 1959 fredede myndighederne møllen. Dyrehave Mølle er således ikke blot fortællingen om en industri men også om dens forsvinden.
Udover selve møllen indeholder ejendommen også et stuehus, en garagebygning samt et magasin, som er bygget sammen med møllen. Alle bygninger er løbende blevet om- og tilbygget. Stuehuset har altid været opdelt i lejligheder og været hjem for flere familier foruden møllerens. Garagebygningen indeholdt både bageovn, viktualierum, hønsehus, dueslag, lokummer samt indtil flere kamre til møllersvende. Den store grund med pryd- og køkkenhave samt en mængde frugttræer har altid været en vigtig del af ejendommen og ydet sit til husholdningerne. At anlægget i sin helhed har overlevet styrker fortællingen om møllen, som ikke blot en arbejdsplads men ramme om livet.
Læs mere om Realdania By & Byg
Historie og funktion
Mølledrift i Danmark har været kendt siden 1100-tallet og er formentlig indført gennem klostervæsenet. Historisk har mølledrift været tæt knyttet til kornproduktion og fremstillingen af mel og har været en ganske indbringende forretning.
De såkaldte hollandske møller, hvor det kun er møllehatten, der drejes rundt, blev først opfundet i slutningen af 1500-tallet i Holland, og den første kom til Danmark på foranledning af Chr. IV, der lod en hollandsk mølle rejse i København i 1619.
Dyrehave Mølle er en sådan hollandsk gallerimølle. Galleriet er et udendørs gangareal udført i træ, der omkranser hele møllen. Herfra kunne mølleren betjene de store vinger. Der findes også hollandske møller uden galleri. Disse er dog således lavere, fordi mølleren skulle betjene vingerne fra jorden. Med galleriet kunne møllen bygges højere og dermed nemmere fange vinden.
Dyrehave Mølle blev fra start lidt usædvanligt indrettet med hele syv lofter: Øverst selve møllehatten, hvorpå vingerne er fæstnet. Under dette sad støvloftet; så fulgte lorrisloftet, hvor hejseværket sad. Så kværnloftet ovenikøbet i to etager med tre kværne til melproduktion samt en valse. Det er ud for kværnloftet, at galleriet sidder udvendigt på møllen, og gav mølleren mulighed for at betjene vingerne. Endelig kommer broloftet, magasinloftet og til slut halvloftet, hvorfra melsækkene blev hejset ned på vogne, der kunne køre ind og ud via vognporten.
