Mød malermesteren og kom tæt på tapetet med de nøgne damer
Genskabelse af unikt tapet med nøgne damer. Det var blot en af udfordringerne, da Realdania By & Byg for to år siden restaurerede lampedesigneren PH’s eget hus i Gentofte. Opgaven med at genskabe det særlige tapet blev lagt i hænderne på malermester Heidi Zilmer. Fredag aften under den københavnske Kulturnat rykker hun ind hos Realdania på Jarmers Plads og fortæller om kunsten at genskabe et historisk tapet.
Da PH i 1935 gik i gang med at slå stregerne til sit eget hus på en grund i Gentofte, var det med ønsket om at bygge et hus med nye og moderne byggematerialer som fx præfabrikerede betonelementer, jernvinduer og helt ordinære, kvadratiske keramikfliser. Med andre ord: Byggematerialer, som skulle signalere modernitet og gøre op med gammeldags materialer som mursten og trævinduer.
Men ét sted i huset sneg hans legesyge og provokerende facon sig alligevel ind, nemlig i husets lange fordelingsgang og i soveværelset, som han dekorerede med et særligt tapet både på vægge og loft. Motivet var nøgne damer.
Klassiske teknikker og moderne teknologi
Da Realdania By & Byg overtog PH’s hus, var der kun en synlig rest tilbage af dette originale tapet, som i sin tid blev designet specielt til PH af kunstneren Albert Naur (1880-1973), som også stod bag indretningen af bryllupssalen i det Arne Jacobsen-tegnede rådhus i Aarhus. Poul Henningsen og Albert Naur var gode venner, og tapetet er formentlig kommet til, efter at huset var bygget færdigt. Under tapetet, som var synligt i bunden af et stort, indbygget skab i soveværelset, fandt de nemlig den samme grønne pudsfarve, som havde været i resten af huset.
Opgaven med møjsommeligt og forsigtigt at befri det overlevende 80 år gamle tapet fra væggen og herefter restaurere det, blev udført af Nationalmuseets papirkonservatorer. Opgaven med at genskabe tapetet blev til gengæld lagt i hænderne på malermester Heidi Zilmer, som har specialiseret sig i særlige dekorationsopgaver - også historiske tapeter - og som i stor stil kombinerer malerfagets klassiske teknikker med supermoderne teknologi.
Som at lægge et puslespil
Udgangspunktet for malermesteren var tapetet i bunden af klædeskabet, der blev affotograferet i meget høj opløsning – 250 megabyte pr. billedfil - af Nationalmuseets fotograf og lagt ind på computeren. Herefter startede et krævende arbejde for Heidi Zilmer. I programmet Photoshop skulle der billedbehandles i mange, mange timer. Skjolder, pletter, skygger og snavs skulle bid for bid retoucheres væk, og på steder - hvor dele af motivet var forsvundet på grund af ælde og slitage – måtte der genskabes ved at hente inspiration og kopiere fra andre steder på tapetet, hvor motiverne var mere intakte.
Som at lægge et puslespil fik Heidi Zilmer således genskabt det komplette Albert Naur motiv, der udgøres af en enkel stregtegning i en orangerød farve. For at ramme en farve så tæt på den originale gjorde Heidi Zilmer brug af sit eget arkiv af gamle pigmenter, der er fremstillet tilbage i 1930’erne, og som hun har arvet fra et gammelt malerværksted.
De endelige silketryk blev skabt i Heidi Zilmers eget værksted i Odder, og herfra blev tapetet - der ikke blev trykt i ruller, men i håndklippede tapetark, helt som oprindeligt - transporteret til PH’s hus i Gentofte.
Med fuldt overlæg
Selve opsætningen stod Heidi Zilmer også for, og her var opgaven næsten lige så krævende som selve genskabelsen af tapetet. Ikke to vinkler i husets soveværelse er nemlig lige; hele seks centimeter måtte der indhentes fra den ene side af væggen i soveværelset til den anden. Arkene blev klæbet op med almindelig tapetklister og med tydelige overlæg, som man gjorde det dengang i 1930’erne. I dag skal tapetsamlinger helst være usynlige, men overlæggene gjorde det heldigvis muligt at korrigere for skævhederne i PH’s hus.
Historiske fotos viste, at tapetet også havde været sat op i husets lange fordelingsgang, og under restaureringen lykkedes det håndværkerne under mange andre tapetlag af nå frem til det særlige Albert Naur-designede tapet. Det var dog ikke muligt at skille de mange lag af, og derfor blev de gamle lag forseglet, og Heidi Zilmers nye genoptryk blev klæbet ovenpå – så både fordelingsgang og soveværelse i dag ser ud, som da huset var nybygget i 1930’erne.
