x

Valg til Realdanias repræsentantskab i Valggruppen for ejerboliger

Pressemeddelelse 23. november 2017

Foreningen Realdania har i dag afholdt valg til sit repræsentantskab i Valggruppen for ejerboliger.

Valget til Realdanias repræsentantskab i Valggruppen for ejerboliger blev i dag afholdt i foreningens lokaler på Jarmers Plads 2, København V. Følgende syv medlemmer blev valgt til repræsentantskabet for en fireårig periode:

Allan Malskær, landsformand, cand.polit., Valby
Conny Wagner, Advisor, Hellerup
Jane Fischer, sekretariatschef, Højbjerg
Kristian Koldtoft Jensen, Project Manager, Beder
Majken Schultz, professor, International Research Fellow, Charlottenlund
Otto Bjørn Christiansen, direktør, Rungsted Kyst
Rasmus Lund, direktør, cand.merc.jur., Svaneke

Realdania er en forening med foreningsdemokrati, som arbejder filantropisk på basis af sin investeringsvirksomhed. Realdania har siden 2000 arbejdet for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø – forstået som de fysiske rammer for livet og hverdagen i Danmark. På 17 år har Realdania bidraget med 17,4 mia. kr. til ikke mindre end 3.250 store og små filantropiske projekter rundt om i hele Danmark. I langt de fleste projekter arbejder Realdania sammen med andre, f.eks. kommuner, foreninger, fonde, private virksomheder og lokale ildsjæle.

Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem af Realdania. Det gælder enten, hvis man selv er ejer, eller hvis man er udpeget af en juridisk person, f.eks. er repræsentant for en almen boligorganisation, en andelsboligforening, en virksomhed eller tilsvarende, der ejer fast ejendom. Foreningen har cirka 148.000 medlemmer.

Om Realdanias repræsentantskab
Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed og har 109 medlemmer. Repræsentantskabet fører kontrol og tilsyn med, at bestyrelse og direktion yder deres bedste for at nå Realdanias mål. Repræsentantskabet vælger bestyrelse og revision samt godkender årsrapport og vedtægtsændringer. Repræsentantskabet formidler også viden om Realdania til deres egne netværk, videregiver deres private og professionelle erfaringer til Realdania og følger på forskellig vis med i debatten om det byggede miljø.