Ny publikation om udviklingsplaner som værktøj i byudvikling

Nedlagt havneindustri eller sygehusgrunde, der skal blive til bæredygtige bydele. Naturområdet Hedeland med tre ejerkommuner, der skal finde en fælles retning for udviklingen af en moderne naturpark – eller en erhvervsklynge i Skejby, der vil fremme netværksånd på tværs af fødevarevirksomheder: Komplekse udfordringer som disse kræver visioner, vilje og evne – og så kræver de et meget grundigt forarbejde.

Den erkendelse ligger bag, at flere og flere kommuner og andre aktører går væk fra den rene fysiske masterplan, som i detaljer anviser, hvordan et nyt byområde skal se ud, til udviklingsplaner, som i langt højere grad er strategiske og kommer hele vejen rundt om, hvordan byens visioner kan realiseres gennem byudvikling.

Realdania By & Byg har i en ny publikation, ”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling”, samlet en række eksempler på danske projekter, der benytter udviklingsplaner som metode til at arbejde sig grundigt igennem en kompleks byudviklingsopgave, inden byggekranerne går i gang.

Værktøj til realisering af visioner

- En udviklingsplan hjælper til at sikre, at visionen for byudviklingen kan realiseres, inden man går i gang med at udvikle en ny bydel over flere årtier – og herefter er den et helt centralt styringsværktøj på vejen frem. Metoden spiller en nøglerolle i de fire byudviklingsprojekter, som vi selv er partner i, og mange andre her i landet har også fået øjnene op for det, som udviklingsplanen kan, siger Realdania By & Bygs adm. direktør Peter Cederfeld.

Foruden en fysisk plan og strategier for udviklingen rummer en udviklingsplan en økonomisk plan, der skal balancere indtægter og udgifter i projektperioden, og en tidsplan for den samlede etapevise realisering. Og så er udviklingsplaner kendetegnet ved at være fleksible, så de kan rumme de ændringer i vilkår og trends i projektets omverden, som måtte komme.

Fra Hørsholm til Rebild

Blandt de kommuner, som anvender udviklingsplaner, er Hørsholm Kommune, som skal udvikle en ny bydel på en nedlagt hospitalsgrund, Aalborg Kommune, som udvikler en ny stor bydel ud til fjorden i Nørresundby, og Aarhus Kommune, der bruger udviklingsplanen som værktøj for en hel række byudviklingsprojekter.

Men også i en mindre kommune som Rebild bliver byråd, lokale interessenter og professionelle på tværs af faggrupper nu involveret i en grundig proces, som skal lede frem til en udviklingsplan for en ny bydel i den nordjyske stationsby Støvring.

Tværfaglighed og dialog

Brugen af udviklingsplaner hviler nemlig også på en erkendelse af, at byudviklingsudfordringer ikke kan løses af en enkelt eller to professioner. Det kræver en bred involvering af mange faggrupper som fx arkitekter, ingeniører, økonomer, antropologer, bylivseksperter og mange andre.

Samtidig er en gennemgående erfaring, at det er afgørende vigtigt af at få byudviklingsplanerne grundigt forankret i lokalområdet. Dialog med borgere og interessenter er derfor nærmest blevet en fast ingrediens i processen frem mod en udviklingsplan.

16 interviews

Det meste af publikationen udgøres af seksten interviewartikler, hvor de ti fokuserer på erfaringer med udviklingsplaner fra konkrete projekter, yderligere fire artikler formidler toplederens perspektiv, og endelig tager en rådgiver og en forsker temperaturen på udviklingsplaner og den strategiske tilgang til byudvikling, som de repræsenterer.

”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling” rummer også kapitler, som går i dybden med emnet, og hvad der kendetegner en udviklingsplan. Publikationen kan hentes gratis i digital form her – og på www.Realdaniabyogbygklubben.dk, hvor den også kan bestilles i trykt form for 49 kr.