x

”Når jeg, blot ved et par udflugter med min notesblok og et fotografiapparat ud i denne forkætrede ”udkant” uden at anstrenge mig, kan se, at virkeligheden er – om ikke en helt anden – så i hvert fald så meget mere nuanceret og mangesidet, så sidder jeg tilbage med en følelse af at være blevet misinformeret. ”

Sådan skrev den mangeårige, danske udenrigskorrespondent Steffen Jensen for nylig i et essay på tv2.dk. Han var forbløffet over, at det såkaldte udkantsdanmark ikke var nær så præget af rådne rønner og forfald, som han havde fået indtryk af ved at følge de danske medier fra sin post i Mellemøsten.   

Negativ spiral

Som klæder skaber folk, skaber ord også stemninger. Og stemninger er med til at skabe holdninger. Og holdninger har det med at danne grundlag for blandt andet politiske beslutninger. 

Begreber som ’udkant’ og ’rådden banan’ levner ikke meget plads. Hverken til fantasien eller til nuancer. Efter min mening er det ikke for meget sagt, at især ordet Udkantsdanmark i løbet af 2010-erne har bidraget til at skævvride billedet af disse dele af landet. 

Center for landdistriktsforskning på Syddansk Universitet har optalt, at kun godt én procent af mediedækningen af landdistrikterne siden 2000 har været kende-tegnet af positive termer. Derimod lå den negative terminologi i 2016 på 18 procent. 

Den negative sprogbrug er uheldig. Blandt andet, fordi den i værste fald kan medvirke til at bremse udviklingen og optimismen hos borgerne i landdistrikterne. Omvendt kan en positiv retorik være med til at styrke stolthed, identitet og troen på udvikling.

Det er værd at huske, at det er mange menneskers bopæl og nærområde, vi taler om. Afhængig af, hvordan man gør det op, bor mellem 12-45 procent af danskerne på landet og i landsbyer. 

Et realistisk billede

Men ja, der er udfordringer i yderområderne. Det er rigtigt, at gennemsnitsalderen og andelen af ældre borgere stiger hurtigere udenfor byerne. Og det er rigtigt, at typiske byerhverv er i vækst, mens beskæftigelsen indenfor landbrug, fiskeri og industri falder – erhverv, som ofte er lokaliseret udenfor byerne. Det er også rigtigt, at byerne generelt vokser. Dog hører det også med til billedet, at situationen og udviklingen ikke er ens i alle områder. Nogle har større udfordringer end andre. 

Det er realiteter. Og derfor er det heller ikke gavnligt, hvis sprogbrugen om yderområderne tegner et skønmaleri. 

Men der er rigtig mange steder en anden, positiv og optimistisk fortælling om yderområderne. En fortælling om muligheder. Om de steder, som ikke oplever fraflytning. Eller som måske endda vokser. Om foretagsomme og engagerede borgere og foreninger. Det er fænomenet Landsbyklynger og Realdanias mange ildsjæleprojekter blandt andre gode eksempler på. 

Det er også fortællingen om, at ledigheden mange steder i yderområderne er relativt lav – og at det økonomiske råderum i flere af områderne faktisk er højere end i dele af Hovedstaden. Det samme er den oplevede livskvalitet, hvis man sammenligner med vores største byer. 

Stedernes potentialer

Og så er der fortællingen om yderområdernes særlige potentialer. Om adgang til storslået natur. Om stærke, lokale fællesskaber. Og meget mere. 

I Realdania har vi en forkærlighed for disse særlige potentialer. Mange af de projekter, som vi har støttet i yderområderne siden 2000, tager udgangspunkt i de enkelte steders forcer. Og bruger dem som grobund for at skabe ny udvikling. Med andre ord handler det ofte om at forløse det uforløste.

Vi ved fra flere projekter i yderområderne, at det kan lade sig gøre at sætte en positiv spiral i gang, hvis man netop sætter det positive spot på. I kampagnen Stedet Tæller har vi haft som mål at understøtte stedbundne potentialer med det formål at skabe lokal stolthed, identitet og en positiv udvikling. I sidste ende kan det måske endda medvirke til flere besøgende, øget tilflytning og større omsætning. Der er på ingen måde brug for en overoptimisme, men en realisme koblet med en tro på en optimistisk fremtid.

Steder som Camønoen på Møn er et klasse-eksempel på det. Ruten har siden åbningen i 2016 tiltrukket flere tusinde vandrere og øget turismeomsætningen med adskillige millioner. 

Cold Hawaii i Klitmøller er et andet eksempel. Her har vi sammen med andre blandt andet har støttet opførelsen af fælleshuset Hummerhuset gennem kam-pagnen Mulighedernes Land for et par år siden.    

Der er mange måder at sætte et både positivt og realistisk spot på yderområderne. I fotokonkurrencen #DetSerDuikkeiByen inviterede vi sammen med DR Kunstklub alle til at tage billeder af ”de store øjeblikke fra livet væk fra byen” og dele dem på Instagram. Resultatet var mere end 10.000 billeder af livet uden for de større byer. 

Det rigtige ord?

Så ja, det betyder noget, hvordan vi taler om forskellige steder. En hurtig optælling i Infomedia viser en glædelig tendens til, at ordet ”yderområde” – som efter min mening er et mere neutralt og mindre negativt ladet ord – siden 2016 har vundet mere indpas i mediedækningen, mens de negativt ladede ord bliver brugt lidt mindre.

Jeg bruger helt bevidst og konsekvent ordet yderområde og ikke udkant. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er det bedste ord. Men det er det ord, som jeg mener, er det mindst værdiladede ord i forhold til at undgå at tale nogle dele af landet unødigt ned. 

Måske er der brug for nogle helt nye ord? I hvert fald mener jeg, at der er brug for, at vi i retorikken om yderområderne minder os selv om nuancerne. Og på den måde får lige dele realisme og optimisme med. 

Blogindlæg bragt på danskekommuner.dk
 

{{ title }}

{{ description }}