x

Nu går arbejdet i gang i Højer: Fra marskgård til madlejr

Nyhed 4. maj 2018

En central beliggenhed, tre vidt forskellige bygninger og en stor naturgrund. Den fredede marskgård i sønderjyske Højer er oplagt som ramme om en madlejrskole, og det er netop planen, når Realdania By & Byg nu går i gang med at restaurere og omdanne de historiske bygninger.

Der blev talt om både mørtel og mursten, madopskrifter og marsklam, da medarbejdere fra Arla Fonden i sidste uge besøgte den 200 år gamle fredede marskgård på Torvet i Højer. Sammen med medarbejdere fra ejendomsselskabet Realdania By & Byg, som i 2016 købte den fredede gård og netop nu er gået i gang med en omfattende restaurering, var de på rundtur i de unikke historiske bygninger.

Efter endt restaurering skal det fredede stuehus og de to nærtliggende bygninger - en villa fra 1906 og en lade fra 1700-tallet - danne ramme om en MADlejr for folkeskoleelever, som drives af Arla Fonden i et partnerskab med Tønder Kommune.

Når arbejdet med fundamenterne er på plads, følger andre håndværkere efter, og der er brug for mange faggrupper – ikke mindst i stuehuset. For selvom huset og haven tager sig ganske smuk og helstøbt ud i forårssolen, er der mange bygningsdele og mange detaljer, som skal gennem håndværkernes kyndige hænder, inden restaureringsopgaven er fuldført.

Connie Hviid Realdania By & Byg

Læs også: Restaurering i Højer: Fra marskgård til madlejrskole

Men inden da skal det samlede anlæg igennem en omfattende restaurering. Det betyder derfor, at håndværkerne nu begynder deres indtog i de tre bygninger, og den første, som er trillet ind på gårdspladsen, er entreprenøren, som skal udføre forstærkning af fundamenterne i villaen og laden.

Mange håndværkere i gang

- Når arbejdet med fundamenterne er på plads, følger andre håndværkere efter, og der er brug for mange faggrupper – ikke mindst i stuehuset. For selvom huset og haven tager sig ganske smuk og helstøbt ud i forårssolen, er der mange bygningsdele og mange detaljer, som skal gennem håndværkernes kyndige hænder, inden restaureringsopgaven er fuldført, fortæller Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Connie Hviid, som står i spidsen for den forestående restaurering.

Læs også: Restaurering i Højer: Fra marskgård til madlejrskole

- Murværket i stuehuset bærer præg af en del reparationer gennem tiden, og det er nødvendigt med en omfugning og udskiftning af frostsprængte sten. Husets stråtag skal skiftes, og vinduer og døre - som er en blanding af elementer fra husets opførelse og fra løbende udskiftninger - skal istandsættes, siger Connie Hviid.

Indvendigt skal næsten alle gulve efterisoleres, og det samme gælder lofterne, mens vinduerne skal energioptimeres med energiglas i forsatsrammerne. Derudover skal alle de indvendige overflader, dvs. vægge og træværk, restaureres, så de matcher bygningens alder og oprindelse. Samtidig skal bygningens inventar og overflader have en robusthed, så de kan klare sliddet fra de mange mennesker, som fremover vil få deres gang i den fredede gård.

Læs også: Restaurering i Højer: Fra marskgård til madlejrskole

Bygningskultur og madkultur under ét

Mens håndværkerne er i fuld gang de næste mange måneder, sørger en havemand for at passe og pleje den 3.700 kvm store grund med mange gamle træer og buske.

Netop den store grund, bygningernes forskellighed og den centrale placering i byen gør marskgården særdeles velegnet som ny MADlejr, og ud over overnatningsmuligheder, undervisningslokaler og skolekøkkener skal lejrskolen også omfatte udekøkkener, drivhus og køkkenhave.

- Vi ser frem til at kunne invitere landets 6. og 7. klasser på en madlejrskole, hvor bygningskultur og madkultur kan opleves under ét. Vi kommer til at tage alle de gode erfaringer med fra vores MADlejr på Sydfyn, men MADlejr i Højer vil også have sit helt eget præg med lokale råvarer og egnsspecifikke fødevarer, der kan hentes lige uden for døren, siger direktør Sanne Vinther fra Arla Fonden.

Læs mere om Madlejr (åbner i nyt vindue)