En smuk æske formet af arkitektonisk dygtighed

Skal man tro de tre døtre - Hanne, Karen og Ninna Eske - blev der næppe foretaget en beboerundersøgelse, da deres far, arkitekt og kgl. bygningsinspektør Svenn Eske Kristensen, i 1952 gik i gang med at tegne og bygge det hus, som skulle være familiens sommerresidens, og som i dag indgår i Realdania By & Bygs samling af unikke arkitekthuse.

Om manglen på beboerinddragelse fortæller de tre døtre, at da det kom til elforsyningen i det nybyggede sommerhus, så blev afbryderen til start og sluk af el-generatoren behændigt placeret i forældresoveværelset, lige ved hovedgærdet på Eske Kristensens seng. På den måde kunne han nemt slukke for lyset, når der blev for megen fnisen og snakken på pigeværelserne. Og netop denne løsning var næppe kommet frem ved en lille beboerundersøgelse.

Men ellers var beboerundersøgelser en arbejdsmetode, som Svenn Eske Kristensen benyttede sig af i mange af sine store boligbyggerier i de spirende forstæder 1950’erne og 1960’erne – flere år før, at det rigtigt kom på mode at involvere de beboere, der skulle bygges for.

Foregangsmand udi brugerundersøgelser

Eske Kristensens tidlige interesse for at involvere og spørge beboerne kan man bl.a. læse om i en nyligt udkommet monografi, ”Svenn Eske Kristensen – velfærdsarkitekten”, og netop evnen til at involvere beboere blev en særlig øjenåbner for den ene af bogens forfattere, professor og arkitekt MAA, ph.d Peter Thule Kristensen.

- Det er interessant at se, hvordan en arkitekt – som på adskillige måder var foregangsmand udi den såkaldte velfærdsarkitektur i efterkrigstidens Danmark – også var foregangsmand, når det gjaldt brugerundersøgelser. Han gik simpelthen evidensbaseret til værks, og han brugte rent faktisk den viden, som han indsamlede, fortæller Peter Thule Kristensen og giver et eksempel:

- I forbindelse med opførelsen af blokbebyggelsen Bredalsparken i Hvidovre, som er opført 1949-1959, spurgte Svenn Eske Kristensen ind til de kommende beboeres liv og levned. Svarene viste, at mange af kvinderne var udearbejdende på det tidspunkt, og denne oplysning fik bl.a. indflydelse på altanernes placering: De blev placeret vestvendt, så beboerne kunne nyde solen, når de kom hjem fra arbejde om eftermiddagen.

Omgivelserne, de industrielle materialer og historien

Det skarpe blik for beboernes ve og vel var imidlertid, ifølge Peter Thule Kristensen, blot én af den kgl. bygningsinspektørs mange styrker.

Også et skarpt blik for at lægge sine bygninger godt til rette i omgivelserne, et vedvarende fokus på at inddrage naturen og en insisteren på at bibeholde en historisk genkendelighed, så bygningerne ikke stod løsrevet og fremmedgjorte for deres fortid – det var alt sammen elementer, som den tømrer- og snedkeruddannede arkitekt tænkte ind i sine byggerier.

Langt det meste af Eske Kristensens byggerier fra 1950’erne og 1960’erne er sociale boligbyggerier og store produktionsanlæg. Det blev ikke til mange enfamiliehuse fra hans hånd, men selv i disse små huse formåede han at bringe sit skarpe blik for alle elementer i spil – ikke mindst i hans eget sommerhus ”Esken”, beliggende på en smuk naturgrund med egen sø og tæt ved stranden i det naturskønne Odsherred.

Små enheder, mindre monotoni og grønne åndehuller

Her er huset – formet som to æsker, lagt ovenpå hinanden – smukt placeret i omgivelserne. Her spiller naturen en indlysende vigtig rolle - også i valget af naturlige byggematerialer - og her træder den historiske forankring frem i bl.a. de gamle håndværkstraditioner med tømrersamlinger og snedkerarbejde i bedste udførelse. Og samtidig ses i huset også en anden af Svenn Eske Kristensens mærkesager, nemlig brugen af gasbeton, der hang tæt sammen med hans ønske om at rationalisere og industrialisere efterkrigstidens boligbyggeri.

- Han blev en af pionererne inden for betonelementbyggeriet, men samtidig fastholdt han, at der skulle bygges i små enheder, med mindre monotoni og med naturen og de grønne åndehuller som vigtige elementer. Det var ham magtpåliggende at bygge funktionelle og billige, men også behagelige boliger til almindelige mennesker. Derfor blev det især i forstæderne, han fik sit virke og sit eftermæle, siger Peter Thule Kristensen, som i sit arbejde med bogen for alvor fik øjnene op for Svenn Eske Kristensens enorme betydning for det sociale boligbyggeri:

- Med sine sociale boligbyggerier medvirkede han ikke blot til tidens kamp mod en stor boligmangel, men også til et kvalitetsløft af de fysiske rammer for mange menneskers daglige udfoldelse – især hans utrættelige arbejde for gennem økonomiske analyser og brugerundersøgelser at sikre altaner i lejlighederne og spisekøkkener, så kvinderne ikke var forvist i isolation i køkkenet. Alt dette forarbejde nyder vi stadig godt af i dag.