x

Realdania inviterede i foråret kommunerne til at fremvise deres bedste klimaprojekter, og de 100 bedste er nu samlet i publikationen ’Klima100’. Den giver en status for den grønne kommunale omstilling og er en opløftende afsløring af høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

En kortlægning af kommunernes klimaindsats findes ikke. Derfor ved vi faktisk ikke noget om, hvor dybt den grønne omstilling egentlig har slået rødder rundt om i de danske byer. Men at der sker meget, er der ingen tvivl om. Fra mit daglige virke i Realdania er jeg heldig at have første parket til at opleve kommunernes grønne omstilling. Særligt når det handler om udvikling af bæredygtige byer, har Realdania en fælles mission med mange byer, og derfor har vi også en række konkrete samarbejder.

Og der bliver flyttet markante mentale og fysiske hegnspæle i den kommunale modus operandi, når det gælder opgaver som klimatilpasning, ressourcehåndtering, trafik og energi. Kommunerne har i det hele taget erkendt, hvor stort et potentiale der er i den grønne omstilling, når det gælder om at skabe lokal vækst og trivsel. 

Det var for at give et øjebliksbillede af den kommunale grønne omstilling, at Realdania i samarbejde med Sustainia i slutningen af maj lancerede publikationen ’Klima100’. Her præsenteres 100 klimaprojekter fra landets kommuner fordelt på 12 forskellige kategorier, bl.a. stormflodsbeskyttelse, mobilitet, vedvarende energi, cirkulær økonomi og social indsats og fællesskaber.

’Klima100’ er ikke en fuldstændig oversigt, og på den måde yder den heller ikke fuld retfærdighed til alle tiltag i kommunerne. Til gengæld sætter den fokus på de bedste af dem og kan dermed forhåbentlig inspirere andre til at kopiere dem. Vi skal i det hele taget blive bedre til at ’stjæle’ de gode ideer fra hinanden. Den grønne omstilling er netop ikke et nulsumsspil. Alle vinder, hvis alle gør mere.

Vi skal hylde frontløberne

Et vigtigt formål med Klima100-publikationen har været at hylde de kommuner, der går forrest. At give de mest ambitiøse kommuner et velfortjent skulderklap, men også at inspirere andre. Når nye samarbejder og nye løsninger skal prøves, er der mange ting, der kan gå galt. Det kræver mod at være frontløber. Det gælder ikke mindst, når man er en kommune, hvor budgetterne er stramme, og hvor satsninger, der går skævt, tæller dobbelt, når valgperioden nærmer sig sin afslutning.

Derfor synes vi også, at Klima100-projektet har været en god anledning til at skabe positiv opmærksomhed omkring alle de kommuner, der gør en kæmpe forskel. Jeg betragter på mange måder den grønne omstilling i kommunerne som et af de fineste eksempler på, at vi som samfund evner at vende store udfordringer til store muligheder med afsæt i høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

Lad mig give et par eksempler fra Klima100-publikationen. 

Mindre klimaaftryk og mere sundhed

Langeland har haft så stor succes med vindmøller og solcelleanlæg, at kommunen i dag producerer over 50 pct. mere grøn energi, end den har behov for, energi, som dermed kan eksporteres til andre kommuner. Men selv om øen allerede er selvforsynende med el, er der ikke skruet ned for ambitionerne. Kommunen vurderer, at vindenergiproduktionen kan øges med 13.600 MWh, og at der er rigeligt med plads til flere solceller.

Også i Frederikshavn Kommune har man lagt sig i spidsen, når det handler om at minimere kommunens klimaaftryk. F.eks. har udfasning af naturgas til vedvarende energi, udvidelse af den kommunale vindmølleplan samt systematisk energirenovering og -optimering af kommunalt ejede bygninger og private boliger resulteret i en besparelse på 5,8 pct. af kommunens samlede energiforbrug. Og en øget andel af vedvarende energi til over 27 pct. Frederikshavn er godt på vej til at indfri sit mål om at blive CO2-neutral inden udgangen af 2030. 

Et tredje eksempel fra Klima100-rapporten viser, hvordan kommuner samarbejder på tværs og med lokale virksomheder. Projektet Bæredygtig Bundlinje giver små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden mulighed for at få udviklet en grøn forretningsmodel til forbedring af deres energi- og ressourceeffektivitet og konkurrenceevne. Gennem projektet får virksomhederne tilbudt strukturerede forløb med potentialeanalyse, konsulentbistand og processtøtte. Det giver især mindre virksomheder, der ikke selv har kapacitet til at arbejde målrettet med grønne forretningsmodeller, mulighed for at arbejde systematisk med grøn forretningsudvikling.

I første halvdel af 2018 er 88 virksomheder tilknyttet projektet, og målet er inden 2019 at udvikle i alt 100 grønne forretningsmodeller, der samlet skal kunne reducere virksomhedernes materialeforbrug med ca. 2.500 ton og deres CO2-udledning med ca. 5.000 ton. 

Der er med andre ord masser af inspiration og gode nyheder at hente i Klima100-publikationen, der viser, hvad kommunerne er særligt gode til. Og som en – positiv – sideeffekt viser den også, hvor der er mulighed for at gøre det bedre. 

Der, hvor kommunerne har de stærkeste projekter, er inden for klimatilpasning og energieffektivisering. Til gengæld tyder ’Klima100’ på, at den grønne omstilling er slået mindre igennem inden for transport, landbrug og offentlige indkøb. Og netop på de tre områder er der potentiale til at gøre en stor forskel.

Det er områder, jeg tror, kommunerne kommer til at arbejde mere fokuseret med i de kommende år. Især hvis kommunernes ambitionsniveau bakkes op af de beslutninger, der bliver taget på Christiansborg. Selv den mest ambitiøse kommunale klimaplan er nemlig underlagt nationale klima- og energiplaner, der skal understøtte den progressive grønne udvikling. 

Internationalt perspektiv

Klima100-publikationen har nu været på gaden i en måneds tid, og det er min oplevelse, at den bliver godt modtaget som inspirationskatalog. Den er også oversat til engelsk, da den grønne omstilling ikke er afgrænset til Danmark, og fordi de løsninger, danske kommuner udvikler, også skal være synlige internationalt. 

På den måde placerer ’Klima100’ sig rigtig godt på bogreolen ved siden af søsterudgivelserne ’Sustainia100’, som Sustania står bag, og ’Cities100’, som Sustainia har lavet i samarbejde med det internationale klimaby-netværk C40. Begge udgivelser er støttet af Realdania som del af vores fokus på at hjælpe progressive, ambitiøse og visionære byer verden over med at dele viden og ideer om bæredygtig urbanisering.

Sammen med amerikanske Bloomberg Philanthropies og britiske The Children’s Investment Fund Foundation har Realdania været funding partner for C40 siden 2014. Det er et samarbejde, som skaber unik videndeling og samarbejdsmuligheder på tværs af byer og lande. Og et samarbejde, som også er en stor gevinst for danske byer, fordi viden om bæredygtige byløsninger kan flyde fra Danmark til verden og retur igen. 

Det er på samme måde, jeg håber, at vi med Klima100-publikationen bidrager til, at både Danmark og verden omkring os ved, at danske kommuner ikke er klar til at smide den danske klimaførertrøje. Og at de kan noget, som andre kan lade sig inspirere af.

{{ title }}

{{ description }}