x

Sådan tilbragte arkitekten Arne Jacobsen sine somre

Pressemeddelelse 19. juli 2018

Selv om beliggenheden i klitterne tæt på Sejerøbugten indbød til afslappet sommerhusliv, så var det ikke den livsstil, som den verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen dyrkede i sit sommerhus i 1930’erne. Han studerede planter og blomster og omsatte senere de botaniske former til akvareller, tapeter, tekstiler og møbler, som i dag er berømte verden over.

For mange danskere er sommerhusferie ensbetydende med afslapning i liggestolen og gåture ved stranden. For den verdenskendte danske arkitekt Arne Jacobsen, som allerede i slutningen af 1930’erne – længe før det store sommerhusboom i Danmark – byggede eget sommerhus, var det dog noget ganske andet end liggestolen, som trak. 

For selvom huset, som han byggede i 1937 i det bakkede landskab ved Sejerøbugten i Odsherred, havde op til flere solterrasser, så tilbragte Jacobsen efter sigende kun ganske få timer i husets liggestole. Langt oftere sad han og malede, snakkede med gartneren eller var på tur rundt i landskabet for at fotografere planter og blomster. 

Sommerhuset var stedet, hvor han dyrkede sin store interesse for botanik – en interesse, som varede ved hele livet, og som var så dybfølt, at Jacobsen flere gange skulle have sagt, at ”hvis jeg får et nyt liv, vil jeg være gartner”.

Planternes farver, former og konturer

Det var i høj grad planternes farver, former og konturer, som interesserede Jacobsen, og i naturen i Odsherred fandt han inspirationen og motiverne til mange af de akvareller, tapeter og tekstiler, som han skabte i 1950’erne. Det var også i disse år, at han designede de ikoniske, svungne møbler, som han navngav Myren, Ægget, Svanen og Mågen – navne, som sammen med de botaniske motiver faldt helt i tråd med en af tidens nye strømninger: ’organisk modernisme’.

Da den unge Arne Jacobsen i 1930’erne satte sig til tegnebordet for at slå stregerne til sommerhuset, havde han længe ledt efter den perfekte beliggenhed forskellige steder på Sjælland. Valget faldt på Gudmindrup Lyng i Odsherred - et område, som var præget af skovbevoksning med skovfyr og græsser og lyngklædte arealer i skovens lysninger og på ”klitterne” ned mod Sejerøbugten.

Her fik han bygget et hus i to niveauer med en storslået udsigt over hele Sejerøbugten. Og ikke kun var naturen og landskabet omkring sommerhuset et storslået skue; Jacobsen formåede også at trække naturen ind i sommerhuset, fordi han lagde huset til rette og placerede vinduer og døre på en måde, så naturen nærmest fulgte med indenfor.


Indbygget i klitterne 

Sommerhuset blev delvist indbygget i klitterne og opført i en buet form. Gennem sin drejning og sine forskellige højder følger huset områdets kuperede terræn - fra det lave, bevoksede hedelandskab til det mere åbne klitlandskab. 

Der blev ikke anlagt nogen have, men i stedet små diskrete områder i klitten, som Jacobsen anlagde med fliser. Sommerhuset blev udstyret med både træaltan, udvendig pejs, rampe og op til flere terrasser; en solterrasse øverst på klitten og en nedre terrasse nær køkkenet, hvor familien kunne indtage måltiderne under åben himmel.

Den enkelthed og naturlighed, som præger husets ydre, går igen i det indre. Huset er enkelt og funktionelt opdelt med et lavt beboelseshus med fordelingsgang, værelser og køkken, koblet på det åbne, lyse, højloftede stuehus, med masser af plads og udsyn. I den dobbelthøje stue med den elegante trappe op til førstesalens åbne rum flyder funktionerne sammen - opholdsstue, spisestue og husets torv. En uovertruffen udformning af rummet, som Jacobsen genanvendte 16 år senere i sit eget hus på Strandvejen 413.

Tilsvarende sommerhusets indretning er også materialerne enkle: Vinduesrammer i teak, døre i ahorn og gulve belagt med Douglasplanker. Rummene har faste møbler og indbyggede skabe; alt er funktionelt og smukt indpasset, så huset står som et sammenhængende hele.

Fortrop for den nordiske modernisme

Sommerhusets nøje tilpasning til landskabet, de funktionelle løsninger og forståelsen for det liv, der skulle leves i de arkitektoniske rammer, var nogle af de fokusområder, som den nordiske fortolkning af modernismen senere skulle blive kendt for.  

Arne Jacobsens eget sommerhus dannede således fortrop for den stilretning, som for alvor slog i gennem efter anden verdenskrig. Huset blev et arkitektonisk og kulturhistorisk pejlemærke for en ny arkitektonisk skole, den nordiske modernisme, som kom til at præge det tyvende århundredes måde at bygge huse og boliger. 

Da huset i 1985 blev fredet, hed det bl.a. i begrundelsen: ”Trods dets beskedne størrelse og jævne funktion er dette velbevarede sommerhus fra 1937 et hovedværk i moderne dansk arkitektur, hvorfor det - skønt under 100 år gammelt - fortjener fredning”. Og da Realdania By & Byg 26 år senere købte og restaurerede huset, var det netop for at bringe dette vigtige bidrag til dansk kultur- og bygningsarv ind i en ny fremtid og sikre dets bevaring og formidling.