x

Landsbyklynger giver ny næring til fællesskabet

Blogindlæg

12. februar 2019

Blogindlæg af Jesper Nygård bragt på danskekommuner.dk den 12. februar 2019

test
Lige før jul vedtog Folketinget en ændring af planloven, der skal sikre kommunalt fokus på levedygtige landsbyer. Det overordnede formål med lovændringen – nærmere bestemt en paragraf om strategisk planlægning for landsbyer – er kort fortalt, at kommunale aktører skal være på forkant og aktivt tage stilling til lokale muligheder og udfordringer. 

Kommunerne skal blandt andet sætte mål for udvikling af deres landsbyer. Samtidig skal de pege på de virkemidler, de vil tage i brug for at sikre levedygtige lokalsamfund.

I Realdania har vi i mange år arbejdet med stedbundne potentialer, og vi vil gerne hjælpe kommunerne med at identificere nye muligheder i yderområderne. I samarbejde med DGI og Lokale og Anlægsfonden har vi udviklet en model for opstart af landsbyklynger, og det er en opskrift, vi gerne deler. I første omgang inviterer vi – i samarbejde med Dansk Byplanlab – alle interesserede kommuner til en konference om landsbyernes fremtid den 25. april. 

 
Samarbejde – ikke sammenlægning

Fra 2016-2018 har vi sammen med DGI og Lokale og Anlægsfonden støttet 29 landsbyklynger i en landsdækkende kampagne. Her har vi gjort op med en dominerende fortælling om afvikling ved at løfte potentialet for nye fællesskaber på landet. Landsbyklynger er ikke en mirakelkur, der virker alle steder – men en samarbejds- og udviklingsstrategi som bygger videre på stolte danske traditioner for foreningsliv og andelsbevægelse. 

Et stærkt bånd mellem landsbyer, der ligger geografisk tæt på hinanden, kan nemlig være med til at løfte et område og vende en negativ udvikling. Det handler kort sagt om samarbejde – ikke sammenlægning. 

Men hvordan fungerer en landsbyklynge helt konkret? En klynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål. Det sker i netværksform, hvor engagerede borgere med hjælp fra en konsulent sætter ord på – og aktiverer – de lokale potentialer. Hver af de 29 klynger har særlige fokuspunkter. Nogle har arbejdet med at styrke det frivillige arbejde på tværs af landsbyerne – andre med at skabe bedre infrastruktur. 

 
Livet på landet er sammensat

For der ér demografiske udfordringer på landet. I mange landsbyer er det vanskeligt at drive skoler og dagligvarebutikker. Tomme huse forfalder, rutebilen kører udenom, og de yngre borgere flytter til de større byer. Samtidig er der masser af positiv energi og dermed potentiale for udvikling. Undersøgelser viser, at danskere på landet er gladere for deres liv end gennemsnittet.

I 2018 spurgte vi sammen med Gallup godt 7.000 danskerne over 25 år til deres livskvalitet, og i landdistrikterne svarede hele 82 procent, at de har ’en høj livskvalitet’. Landsgennemsnittet er 76,8. Måske er det naboer og nærhed til natur, der trækker op i regnestykket? Vi ved det ikke, men forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet er ved at undersøge sagen i et forskningsprojekt, vi har støttet. Se projektbeskrivelse.

 
Forskel i hverdagen

Landsbyklynger viser, at samarbejde på tværs af landsbyer kan gøre en reel forskel, og i kampagnens levetid har vi både fået positive evalueringer og set gode konkrete eksempler. Ofte er det små ting, der gør en forskel i hverdagen. 

I 'Vesterhavsklyngen' i Holstebro kommune er de unge mellem 15-25 år blevet aktiveret. På tværs af klyngens landsbyer vil de forvandle et nedslidt klubhus til et nyt attraktivt samlingssted. Målet er mere fællesskab for de unge på landet – og et mødested på tværs af interesser, alder og geografi.

I landsbyklyngen ’Hånden under Midtfyn’ var forsamlingshusene små virksomheder, der konkurrerede om de samme kunder og konfirmationsgæster. I dag arbejder de sammen.

I stor skala har lokale ildsjæle i landsbyklyngen i ’Mols i Udvikling’ rejst 40 millioner kroner til et nyt samlingssted for børn og voksne. Knudepunktet – som det nye mødested foreløbig hedder – er et mønstereksempel på, hvordan en landsbyklynge samler kræfterne. Spredt beliggende og skævt udnyttede kvadratmeter samles i et nyt byggeri. På den måde øger man i lokalsamfundet kvaliteten af faciliteter og aktiviteter. Samtidig deler man dyre driftsomkostninger i porten.

 
Løsninger til fælles inspiration

Man kan sige, at landsbyklynger er en slags formaliseret og strategisk samarbejde – en metode til at sætte de menneskelige og fysiske potentialer i spil. Jeg glæder mig til at følge kommunernes strategiske planlægning i de kommende år. Som nævnt inviterer Realdania, DGI, Lokale og Anlægsfonden og Dansk Byplanlab interesserede kommuner til konference om landsbyernes fremtid til foråret. Her ser vi blandt andet nærmere på de nye lovkrav til strategisk planlægning for landsbyerne og på vores erfaringer med landsbyklynger.  

Konferencen løber af stablen den 25. april i Fængslet i Horsens. Hvis vores viden og løsninger kan inspirere andre, bliver effekten større end den konkrete enkeltstående kampagne.

Se blogindlægget på Danske Kommuner: 

danskekommuner.dk: Landsbyklynger giver ny næring til fællesskabet

Kontakt

Realdania, Pressechef 
Pia Møller Munksgaard
+45 29 69 52 49
pmm@realdania.dk