x

Blogindlæg/kommentar af Jesper Nygård bragt i mandagmorgen den 23. juni 2019

 

Klimaet respekterer ikke by-, kommune- eller landegrænser. Derfor kræver klimaet et globalt perspektiv. 

Men det er den lokale handling, der er helt afgørende, og begrebet Glocal har vokset sig stort de senere år – at man tænker globalt og handler lokalt.

Det bliver også et centralt tema, når borgmestre fra det internationale netværk af stor- og megabyer, C40, mødes til topmøde i København i oktober.

Realdania bidrager løbende til C40 og er også medvært for topmødet. Det er vi, fordi topmødet kan være med til at accelerere det nationale klimaarbejde. Men også fordi vi vil skabe adgang til de erfaringer og faglige muskler, et internationalt netværk som C40 kan mobilisere. 

C40 World Mayors Summit 2019
C40 har lagt et enormt arbejde i at udvikle en global standard for klimaarbejdet. Det er værktøjer og metoder, der gør det muligt at beregne effekten af indsatserne og prioritere arbejdet i realistiske og ambitiøse delmål. Præcis det, som mange kommuner oplever som svært.

Det er en del af fremtidens samarbejdsmodel. De store (byer, fonde og virksomheder) kan gå foran og udvikle værktøjer og metoder – og hjælpe med dokumentation og vidensdeling. Men samtidig er der den indbyggede nødvendighed, at vi skal interessere os for og inddrage erfaringer fra de små og fra de mange. Ellers når vi aldrig målet.

20 danske frontløbere

I dansk sammenhæng forsøger projektet DK2020 at bidrage på den front. Her har 20 danske kommuner sagt ja til at udvikle klimaplaner, der lever op til Parisaftalens mål om en temperaturstigning på højst 1,5°C. 

DK2020 - Deadline 2020 for danske kommuner

Kommunerne får støtte, teknisk hjælp og sparring undervejs i forløbet – en indsats, der er blevet til i et samarbejde mellem C40, den grønne tænketank Concito og Realdania. 

En af de helt centrale erfaringer med klimaarbejdet i C40 er, at forskelligheden er en del af løsningen. Ikke to klimaplaner kan være ens. Det samme gælder i Danmark. 

En landkommune har langt større klimaudfordringer fra landbruget end en storbykommune, der til gengæld har helt andre forudsætninger for at arbejde med f.eks. forbrug og grøn trafik. 

Og en lille kommune kan være ekstremt ambitiøs på specifikke områder, men mangle kompetencer på andre. Som Samsø Kommune, der har satset rigtig meget på vedvarende energi, men som har brug for inspiration og hjælp fra større kommuner, der har erfaringer inden for f.eks. klimatilpasning. 

Kombinationen af netværket og ekspertisen hos C40 og CONCITO, skal hjælpe med at accelerere klimaarbejdet i kommunerne. For helt ærligt: Uanset klimaambitionerne i et nyt regeringsgrundlag, når vi aldrig i mål, hvis ikke omstillingen bliver forankret lokalt i mange, ambitiøse og forskellige klimaplaner.

Retorikken skifter gear

Man kan fristes til at stille spørgsmålstegn ved, om klimaspørgsmålet overhovedet er politik. Det er snarere en akut krise, som vi er nødt til at stå sammen om at løse, uanset øvrige holdninger og præferencer. Måske i form af en slags nationalt klima-kompromis på tværs af alle – eller i det mindste mange – partier i Folketinget, sektorer i samfundet og i en global kontekst. 

Klimaforandringerne ændrer ikke bare de politiske dagsordener. De ændrer – og truer faktisk – også vores byer, vores kyststrækninger og de fysiske rammer om vores liv og livskvalitet. Helt bogstaveligt i form af stigende vandstande og ekstrem nedbør. Der er store samfundsmæssige værdier på spil, og derfor er klimaet blevet en del af vores velfærdsdagsorden. 

Rundt omkring i verden – bl.a. i C40 og hos den britiske avis The Guardian – skifter retorikken lige nu gear, og man taler om ’climate emergency’, ’climate crisis’ eller ’climate breakdown’ i stedet for det mere afdæmpede ’climate change’. Og de netop afholdte valg viser, at danskerne i helt nyt omfang anerkender klimaudfordringerne og i stigende grad forventer, at vi i samfundet tager ansvar for dem. 

Det internationale analysebureau Ipsos gennemførte i 2009 op til COP15 en rundspørge blandt danskerne, og den har bureauet netop blevet gentaget. 60 % af danskerne mener i dag, at Danmark skal gå forrest i kampen mod drivhusgasser – imod 53 % i 2009. Blandt de unge 18-24-årige er tallet steget til 72 %. 

Og når de unge bliver spurgt, hvordan de vil prioritere 100 milliarder kroner på statsbudgettet, kommer klimatiltag ind på førstepladsen. 

Så beskeden er tydelig nok: Det er tid til handling og arbejdet skal prioriteres. Vi skal gøre det sammen – globalt, nationalt og lokalt.  

Se blogindlægget på mandagmorgen: