Lokale mødesteder er vigtigere under corona-krisen

Mange dele af samfundet har i den sidste godt halvanden måned være lukket ned for at begrænse spredningen af COVID-19, og de fleste opholder sig hjemme. Når vi endelig bevæger os ud, er det ofte kun for at klare dagligdagsindkøb eller gå en tur og motionere. 

Når hverdagen for de fleste på den måde er forandret, påvirker det vores måde at bevæge og opholde os i byen. Men hvordan? Det har en gruppe af eksperter fra GEHL – med støtte fra Realdania og Københavns Kommune – undersøgt på baggrund af data fra København, Horsens, Helsingør og Svendborg. 

Liselott Stenfeldt, director hos GEHL siger: ”Målet er, at analysen bliver en slags ’baseline’, der kan hjælpe os til bedre at forstå nogle af de fundamentale elementer og principper for socialt samvær, og betydningen af dette i forhold til vores mentale og fysiske velvære – nu, hvor aktivitet i byen er skåret ned til et minimum.”

GEHL har sammenlignet data fra før og efter COVID-19-udbruddet. De forskellige historiske data-sæt er inden for de seneste 10 år blevet indsamlet ved brug af de samme metoder som i den aktuelle undersøgelse. Sammenligningen har givet et indblik i, hvordan bylivet har forandret sig under COVID-19 både i den enkelte by og på tværs af byerne for at identificere unikke og gennem-gående mønstre. 

Konkret har eksperterne samlet data ved blandt andet at observere hvor, hvordan og hvem (afhængig af køn og alder), der har opholdt sig i forskellige byrum, og hvordan folk har brugt gaderne - på hverdage og i weekenden. GEHL har især kigget på, hvordan for eksempel gågaderne har skiftet karakter nu, hvor langt de fleste butikker er lukkede. 

Resultater viste i denne forbindelse bl.a., at antallet af fodgængere på gågaden i Horsens er faldet med 96% i forhold til i sommeren 2014. Og, at antallet af fodgængere i Helsingør og Svendborg modsvarende er faldet med 78% og 67%, sammenlignet med henholdsvis efteråret 2013 og 2008. Mens antallet af fodgængere er faldet generelt i bymidterne og i lokalområder såsom Amagerbro-gade, er fodgængertrafik steget med 15% for hele dagen og mellem 20-40% uden for pendlertid.
 

Lokale mødesteder er populære

Samtidig har det været interessant at kigge på, hvordan grønne arealer og naturområder nu bruges anderledes - og nogle gange meget mere end før udbruddet af COVID-19. 

Det er i denne forbindelse tydeligt at se, at lokale mødesteder i København nu er vigtigere end nogensinde - med 2-2.5 gang så meget aktivitet i nogle åbne offentlige arealer. Samtidig med, at antallet af fodgængere og cykeltrafik i samme område er faldet med 25-50%. 

Derudover har eksperterne fokuseret på at finde nye, primære punkter, som der pendles imellem – mens virksomheder, børnehaver og skoler er eller har været lukkede. GEHL arbejder i øjeblikket videre med at udfolde disse indsigter for bedre at kunne forstå, hvor i byerne man bør tage højde for nye potentielle flaskehalse i en tid, hvor man skal undgå store forsamlinger.

Jeff Risom, Chief Innovation officer hos GEHL siger: ”Den måde, som danskerne og de danske byer håndterer corona-krisen på bygger på tillid og ansvar for fællesskabet. Og det er unikt på verdensplan og den viden bør deles bredt. Sammenlignet med mange andre lande, som har lukket byrum eller begrænset udendørs liv, byrum og byliv, er dette i Danmark blevet brugt som en del af landets strategi til at passe på hinanden og samtidige nyde fysiske aktivet, frisk luft, og samvær på afstand.”  

Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, siger: ”Der er mange, der aktuelt gør sig tanker om, hvordan COVID-19 nu og i fremtiden vil præge vores omgivelser og måde at være sammen på. Brugen af udearealer både i byerne og i naturen har fået ny betydning. GEHLs registreringer og analyse bliver et unikt studie i en unik periode, hvor nye vilkår for at færdes og bevæge sig i byerne er kommet til udtryk. Det bliver spændende at se resultaterne. Måske får vi viden, som vi kan bruge i fremtidens byer og byrum.”

Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune siger ”Corona-krisen har understreget, at byer som København har brug for flere og større grønne områder. Og så er det blevet tydeligt, hvor befolkningstætheden er størst. På Nørrebro har det være sværere at holde afstand end på Østerbro eksempelvis. Og det behov bliver ikke mindre lige foreløbigt. Derfor er den her undersøgelse rigtig god at have med”, siger hun og tilføjer: 

“I København har vi fokus på, at byens rum skal invitere til leg, ophold og samvær, og vi vil gerne have masser af grønne åndehuller og bynatur. Det afspejler sig bl.a. i vores nye kommuneplan. Derfor er interessant at blive klogere på, hvordan forskellige grupper af københavnere bruger byen. Så kan vi bedre sikre, at så mange som muligt får glæde af byens udeliv”. 

Andre resultater fra undersøgelsen viser at:

• Der har været et markant fald af aktiviteter i bymidten, og på handelsgader 
• Byens rum generelt set bliver brugt mere til motion, leg og rekreation end før
• Brug af offentlige arealer er mere eller mindre den samme som før, mens bevægelser fra A til B (og mobilitet) er faldet væsentligt
• Lokale pladser der allerede tilbyder en offentlig aktivitet (såsom en legeplads) er endnu mere populære end før 
• Nye aktiviteter og former for byliv fremspirer mange steder i byerne – vores offentlige byrum bliver brugt som aldrig set før! 
• Flere kvinder end mænd bruger byrummet end før. Kvinder ses tit i par, og mænd ses tit alene eller i grupper på 4+.
• Flere børn og ældre bruger byens rum end før

Resultater og data fra undersøgelsen opsat i interaktive dashboards er allerede offentligt tilgængelige Disse data om brug af byen i øjenhøjde kan kombineres med større datasæt (”big data”) fra f.eks. Google - for at danne en mere nuanceret forståelse af det demokratiske samfund, vi lever i.  

Se undersøgelsen her:

Public Space & Public Life during COVID 19