Lokalområder vigtigere end nogensinde – også i genåbningen efter corona

Da regeringen og myndighederne tilbage i maj startede en gradvis genåbning af det danske samfund, stod vi på ny overfor en ny situation. Mange havde på dette tidspunkt vænnet sig til at arbejde hjemmefra, og socialt var vi allerede begyndt at få nye vaner. 

Med en ny rapport har eksperter fra Gehl fulgt op på en tidligere undersøgelse af vores adfærd i byen under nedlukningen – og nu også kigget på, hvordan vi har brugt byen i genåbningsfasen. Eksperterne har fortsat de samme undersøgelser af, hvordan byrummet bliver brugt, af hvem og hvornår. De har også taget et dybere spadestik, gennem online surveys og interviews med udgangspunkt i resultaterne fra nedlukningsfasen, hvor de bl.a. kiggede nærmere på, hvad der reelt bidrager til levende bymidter i en sådan situation, hvordan vores mobilitetsvaner har ændret sig og vigtigheden og kvaliteter ved de mere besøgte lokalområder.

Udarbejdelsen af den nye rapport er, ligesom den første, støttet af Realdania og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og bygger på data fra de fire byer Horsens, Helsingør, Svendborg og København. Resultater fra undersøgelsen viser bl.a. at tendensen fortsætter; lokalområderne er blevet genoplivet og bliver brugt som aldrig før.  

Programchef Astrid Bruus Thomsen, Realdania, siger:

”Resultaterne fra Gehls analyser fra både nedlukningen og nu også genåbningen er virkelige interessante. De dokumenterer, at COVID-19 har været med til grundlæggende at forandre adfærd og mønstre i vores samfund. Det er spændende at se, hvordan de nye vaner kan bidrage til at styrke bæredygtige byer og bæredygtig livsstil med øget brug af lokalområdet og øget transport på cykel og til fods. Og det er glædeligt at se de sociale effekter, hvor vi taler mere sammen, og ældre, børn og unge i stigende grad indtager byens rum."

Gehl har i genåbningsfasen kunnet sammenligne data fra både før COVID-19-udbruddet og under nedlukningsperioden med den aktuelle situation. Der har på nuværende tidspunkt været over 80 personer ude at indsamle data om bylivet, adfærdsmønstre og brugergrupper på tværs af de fire byer. Denne data har Gehl kunnet sammenholde med over 400.000 opslag fra sociale medier, online spørgeskemaer i samarbejde med Maptionnaie besvaret af over 1000 personer, som giver et billede af funktioner og tilbud i områder, samt større datasæt fra bl.a. JC Decaux og Metroselskabet.

Byerne er tilbage – men på en anden måde

Resultater fra denne undersøgelse viste bl.a. at byerne begynder at være tilbage på det samme aktivitetsniveau som det var før – men på en lidt ny måde. I Horsens blev der  f.eks. i nedlukningsperioden registreret et fald af aktivitet i Søndergade på op til 96%, men man kunne i genåbningen se en stigning på over 1500%, med en klar øget repræsentation af specielt ældre borgere. Samtidig er det lykkedes København at flade dets fodgængerkurve ud, så der ikke længere er lige så tæt med mennesker i frokostperioden som tidligere. Der er nu en jævnere fordeling og konstant mængde aktivitet gennem dagen.

Når man foretager en sammenligning på tværs af byerne, har der desuden været en fortsat klar omfordeling af brugergrupper. Voksne er stadigvæk den dominerende målgruppe, men i alle byer, undtagen København, er ældre mennesker og børn nu mere synlige, end de var i perioden med flere restriktioner.

Lokalområder bliver ved med at stige i popularitet 

Lokalområder bliver fortsat mere populære, og på f.eks. Sundbyøster Plads ses tre gange så mange børn som tidligere registreret – også før corona. Svar fra online spørgeskemaundersøgelser viser, at over 60% bruger mere tid i lokalområdet end andre steder i byen. 64% siger at de værdsætter de lokale tilbud mere som forlængelse af COVID-19. Undersøgelsen viser også, at steder, der inviterer til legende aktiviteter ofte opleves som mere levende og inviterende for flere. 

Liselott Stenfeldt, Director i Gehl siger; ”Det har været vigtigt for at forstå hvorfor nogle lokalområder var mere populære end andre. I denne forbindelse har vi kunnet se at en god blanding af funktioner og tilbud – såvel offentlige som private – i høj grad er med til at gøre et område mere robust og attraktivt, for mange mennesker. Dette er noget vi bør kigge nærmere på i forhold til at kunne skabe mere modstandsdygtige og levende byrum”. 

Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester (SF) i Københavns Kommune, siger:

”For København har det været vigtigt at få lavet den her rapport. Vi skal nemlig hele tiden have fokus på, hvordan vi kan indrette byens rum, så københavnerne får mere lyst til at være udenfor og bevæge sig. Det gør vi, fordi det er sundt – både for krop og sjæl. Rapporten viser, at flere børn bruger byrummet, og at borgerne bruger deres lokalområde mere. Den viden skal vi bruge til at indrette byen, så vi får endnu mere liv i gaderne og de grønne områder.”

Andre resultater fra undersøgelsen viser at; 

• Der har været en omfordeling af brugere i byrummet – flere børn og ældre
• Der har været en fortsat omfordeling af aktiviteter, mere leg og mere bevægelse.
• Folk virker til at være mere åbne over for at snakke med fremmede (Folk var dobbelt så tilbøjelige til at tale med hinanden under lockdown og endnu mere efter genåbningen).
• Det er svært at overholde den anbefalede distance, når følelsen af sikkerhed (f.eks. i et udendørs miljø) er stærk
• Tilbøjeligheden til at bruge en bil er steget, men antal gående og cyklende er steget endnu mere.
• At kunne sidde udenfor er nu en vigtig sundhedsforanstaltning (73% føler, at det er sikrere at sidde udenfor end indenfor).

Resultater og data fra undersøgelsen opsat i interaktive dashboards, er allerede offentligt tilgængelige.

De interaktive dashboards kan findes her.