x

31 bygherrer skal med støtte fra Realdania afprøve den frivillige bæredygtighedsklasse

Pressemeddelelse 30. september 2020

Etageboliger, daginstitutioner, et par kontorbygninger og et enkelt hotel er blandt de byggeprojekter, der skal lægge mursten til afprøvning af den frivillige bæredygtighedsklasse. Bredden er stor og vigtig for, at byggebranchen får det bedst mulige indblik i, hvordan vi sikrer mere bæredygtigt byggeri, lyder det fra Realdania, der støtter i alt 31 projekter med samlet set 5,8 mio. kroner.

Nu får byggebranchen mulighed for at etablere endnu flere fælles erfaringer og metoder, når det kommer til bæredygtigt byggeri. 

Gennem 31 konkrete byggeprojekter af forskellig art og med placeringer over hele landet skal både private, almene og offentlige bygherrer afprøve den frivillige bæredygtighedsklasse med støtte fra Realdania. 

Og netop bredden i projekterne er afgørende, lyder det fra Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania: 

“Der ligger et enormt potentiale i den frivillige bæredygtighedsklasse, og der er ingen tvivl om, at den vil kunne skubbe byggebranchen i en endnu mere grøn retning. Men det kræver, at afprøvningen fra begyndelsen kommer hele vejen rundt, så vi får det bedst mulige indblik i, hvordan vi sikrer mere bæredygtigt byggeri. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge de 31 bygherrer, som nu skal være med til at indsamle vigtig viden og gøre sig erfaringer med ordningen, som kan komme hele branchen til gode,” siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.   

Der ligger et enormt potentiale i den frivillige bæredygtighedsklasse, og der er ingen tvivl om, at den vil kunne skubbe byggebranchen i en endnu mere grøn retning.

Nina Kovsted Helk filantropidirektør i Realdania

Afprøvninger fra Middelfart til Lyngby 

De 31 udvalgte bygherrer modtager hver op til 200.000 kroner i støtte fra Realdania, som skal dække en del af de udgifter, der er forbundet med at anvende ordningen – herunder analyser, rådgivning og dokumentation.   

I Middelfart skal kommunen som bygherre afprøve og vurdere den frivillige bæredygtighedsklasse som et alternativ til DGNB på en mindre byggesag i en lokal daginstitution.  

I Lyngby skal et almennyttigt boligselskab renovere Lystoftehuse, der er et etagebyggeri tegnet af arkitekten Kaj Fisker. Her skal støtten fra Realdania bruges til at indhente viden om, hvordan bygningskultur harmonerer med parametrene i den frivillige bæredygtighedsklasse.  

Også Lind og Risør, der specialiserer sig i typehuse til familier, skal som privat bygherre afprøve den frivillige bæredygtighedsklasse på deres standardhus med traditionelle materialevalg.  
 

Stor interesse for at bidrage til casebanken 

Målet med den frivillige bæredygtighedsklasse, som administreres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, er at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark. Men indtil ordningen træder endeligt i kraft, vil der over de kommende to år være en afprøvningsperiode, hvor bygherrer kan tilmelde projekter til styrelsens ”casebank”, som hele branchen derefter kan lære af.  

For at sikre en bredde i den casebank – og at alle parametre i den frivillige bæredygtighedsklasse bliver afprøvet – åbnede Realdania i juni for en pulje, hvor bygherrer kunne søge støtte til afprøvningen, og siden har foreningen modtaget hele 48 ansøgninger, hvor 31 nu er udvalgt.  

Puljen til afprøvning af den frivillige bæredygtighedsklasse er en del af Realdanias samlede COVID-19-indsats på i alt 175 mio. kroner. De 115 mio. kroner er målrettet en bæredygtig udvikling i byggeriet i kølvandet på coronakrisen – herunder afprøvning af den frivillige bæredygtighedsklasse. 

De 31 udvalgte bygherrer, der med støtte fra Realdania skal afprøve den frivillige bæredygtighedsklasse

Her opdelt efter bygningstypologi:

    Bygherre

    1. Lind & Risør (Privat) 
    2. Huskompagniet (Privat) 
    3. Træværk (Privat) 
    4. Simon M Bullinger (Privat)
    5. Sand Energi (Privat) 

    Rådgiver

    1. TI 
    2. DTU og Vandkunsten
    3. NIRAS 
    4. TI & Dansk lyd consult
    5. Langenkamp.dk arkitekter og AI Arkitekter & Ingeniører 

    Placering

    1. Jyllinge
    2. Odense
    3. Skanderborg
    4. Hvidovre
    5. Årslev 

    Bygherre 

    6. Boligkontoret Fredericia (Almen) 
    7. Bovia, AB Vejen (Almen) 
    8. Container Living Production (Privat) 
    9. FSB (Almen) 
    10. Boligselskabet Sjælland (Almen)

    Rådgiver

    6. MOE & Rambøll,  
    7. Rambøll 
    8. Arkitema 
    9. COWI 
    10. Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Holmsgaard Rådgivende Ingeniører 

    Placering

    6. Fredericia 
    7. Vejen 
    8. Roskilde 
    9. København 
    10. Viby Sjælland 

    Bygherre

    11. KAB (Almen) 
    12. Boligselskabet Sjælland (Almen) 
    13. DAB/Lyngby almen boligselskab (Almen) 
    14. Boligkontoret Danmark (Almen) 

    Rådgiver

    11. Arkitema og NIRAS 
    12. JJW 
    13 Wissenberg 
    14. Creo Arkitekter A/S og Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S 

    Placering

    11. København 
    12. Roskilde 
    13. Lyngby 
    14. Birkerød 

    Bygherre

    15. Brdr Thybo Ejendomsudvikling (Privat) 
    16. Silkeborg Boligselskab (Almen) 
    17. Ikano Bolig (Privat) 
    18. Silkeborg Boligselskab (Almen)

    Rådgiver

    15. Tegnestuen FLÆKS 
    16. Erik arkitekter og Kuben Management 
    17. TI & Anders Jensen 
    18. Kuben Management

    Placering

    15. Odder 
    16. Silkeborg 
    17. Hillerød 
    18. Silkeborg

    Bygherre

    19. Hjørring kommune (Offentlig) 
    20. Gladsaxe kommune (Offentlig) 
    21. Horsens kommune (Offentlig) 
    22. Middelfart kommune (Offentlig) 
    23. Aarhus kommune (Offentlig) 
    24. Aarhus kommune (Offentlig) 
    25. Aalborg kommune (Offentlig)

    Rådgiver

    19. COWI 
    20. Lendager 
    21. NIRAS 
    22. Søren Jensen 
    23. MOE 
    24. MOE 
    25. Niras

    Placering

    19. Hjørring 
    20. Gladsaxe 
    21. Horsens 
    22. Middelfart 
    23. Aarhus 
    24. Aarhus 
    25. Aalborg

     

    Bygherre

    26. Region Hovedstaden (Offentlig) 
    27. Feldballe Friskole (Privat) 

    Rådgiver

    26. RegH og DEM 
    27. Henning Larsen 

    Placering

    26. København 
    27. Feldballe 

     


     

    Bygherre

    28. Vordingborg Kommune (Offentlig) 
    29. Europa Plads (Privat) 

    Rådgiver

    28. MOE & PLH Arkitekter 
    29. Søren Jensen Jensen 

    Placering

    28. Vordingborg 
    29. Aarhus 

    Bygherre

    30. Rockwool (Privat) 

    Rådgiver

    30. NIRAS 

    Placering 

    30. Hedehusene

    Bygherre

    31. Hotel Ryttergården/GSH (Privat) 

    Rådgiver

    31. GXN & ABClausen 

    Placering

    31. Rønne