5 hurtige til Katrine Bjerre Milling Eriksen
Siden 2015 har Katrine Bjerre Milling Eriksen arbejdet hos VELUX Group som Senior Policy Advisor i deres Global Public Affairs-afdeling. Her har hun sammen med sine kolleger arbejdet benhårdt på at få indeklima ind som et parameter i EUs bygningsdirektiv.
1. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
I 2010 afsluttede jeg min kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet, bacheloren tog jeg på Syddansk Universitet i det fynske, hvor jeg er fra. Og så havde jeg en fantastisk og lærerig sommer i Boston i USA på et summer graduate ophold på Harvard University.
2. Hvordan er du endt med at arbejde med indeklima?
Omdrejningspunktet i min karriere har hidtil været public affairs – i folkemunde politisk interessevaretagelse – i en global organisation. Først knap fem år hos et af verdens største kommunikationsbureauer, Burson-Marsteller, i København og i London. Derefter tre år hos Carlsberg Group. Og siden 2015 har jeg været ansat hos VELUX Group, hvor jeg står for public affairs i Danmark og vores Healthy Buildings kommunikationsplatform, som handler om at øge bevidstheden og opmærksomheden blandt interessenter omkring et sundt indeklima og dets betydning for vores helbred. Men med en far som læge og en meget forbrugerbevidst mor har indeklima og sunde materialevalg fra barnsben været indprentet min bevidsthed.
3. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med inden for området indeklima?
VELUX har i mange år arbejdet med at sætte sunde bygninger på agendaen, både i relation til vores kommercielle aktiviteter, men også det politiske arbejde. I øjeblikket pågår de endelige forhandlinger om bygningsdirektivet mellem Europa-Parlamentet og Europa-Rådet i Bruxelles, og vi har i VELUX arbejdet benhårdt de sidste par år på at få indeklimaparametre reflekteret i det nye direktiv. Når vi er tættere på jul, er de endelige forhandlinger overstået, og så ved vi, hvordan det er gået – og om hele Europas ’bygningsreglements-moder’ også medtager indeklima. I så fald er det en sejr for alle os, der arbejder med indeklima og vil lette vejen for at få endnu mere indeklima ind i de nationale bygningsreglementer rundt om i EU.
Derudover lancerede vi i foråret vores tredje Healthy Homes Barometer, som er publiceret og anvendt i en lang række lande rundt om i Europa til at sætte sunde bygninger på dagsordenen. En af de vigtigste konklusioner fra studiet er, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem det at bo i en usund bolig med høj fugtighed og uden tilstrækkeligt dagslys og at have et dårligt helbred. En anden konklusion er, at astma og COPD koster de europæiske samfund €82 mia. Vel at mærke hvert år! Forhåbentlig er barometeret med til at få øjnene op hos beslutningstagere og den menige europæer om, at indeklima ikke bare er nice-to, men et element vi er nødt til at have med i ligningen, når vi taler bygningers performance og helbred i det hele taget. Det handler om vores alle sammens sundhed, vores samfundsøkonomi og arbejdsgivernes penge, når fx produktivitet falder på grund af dårligt indeklima på arbejdspladserne.
Du kan downloade VELUX' Healthy Homes Barometer 2017 her:
4. Hvad anser du for at være den største udfordringer i forhold til opnå et godt indeklima?
Jeg bliver stadig lige overrasket, når jeg taler med familie og venner, der ikke ved, hvad et dårligt indeklima betyder for deres sundhed, risikoen for at udvikle astma og allergi, og hvordan indeklima påvirker vores indlæringsevne og produktivitet. Og blandt danskerne er kendskabet formentlig langt højere end i mange andre lande! Helt generelt har vi behov for at skabe mere viden om noget, som ikke kan ses med det blotte øje, og det er en stor udfordring. Det kræver et langt sejt træk med et kontinuerligt tryk via rigtig mange kanaler og fra mange forskellige afsendere for at nå alle.
5. Hvilket projekt ville du igangsætte omkring indeklima, hvis alt var muligt?
Vi ved fra vores Healthy Homes Barometer og mange andre undersøgelser, at sundhed og komfort er en primær driver i forhold til at igangsætte renovering i den private bygningsmasse. Men når vi køber ny bolig, kender vi ikke bygningens performance i forhold til væsentlige parametre som dagslys og ventilation. Måske har vi en fornemmelse, mange gange ubevidst, men vi ved det ikke med sikkerhed. Ligesom vi kender husets tilstand i forhold til energi via energimærket, bør indeklima medtages i energimærket. Det vil uden tvivl være med til at øge bevidstheden blandt forbrugerne om en sund bolig.