x

Nye allergier Nye byer Nye boliger

Pressemeddelelse 20. april 2017

Hvordan indrettes en bolig og hvilke materialer skal undgås, når den kommende beboer lider af en såkaldt kompleks allergi? Det er undersøges i projektet Nye allergier Nye byer Nye boliger, og det er der kommet en rapport ud af.

Projektet Nye allergier Nye byer Nye boliger (NNN) er opstået som en reaktion på de mange nye former for allergier, der er opstået i de sidste 10-15 år, og som er i stærk stigning. Allergier som duft- og kemikalieallergi, skimmelsvampallergi, el-allergi og MCS (multiple chemical sensitivity). For nemheds skyld vælger vi at omtale alle disse allergiformer med det fælles udtryk 'komplekse allergier'. I Danmark er der ca. 7.000 med denne allergiform. 

Folk, der lider af komplekse allergiformer, er stærkt handicappede i forhold til mange aktiviteter, såsom samvær med andre mennesker, indkøb, hospitalsophold (der findes i Danmark ingen duftfrie hospitalsafsnit) og – ikke mindst – er det en udfordring at finde en bolig, man kan tåle at være i. 

Formålet med rapporten har været at indsamle viden og undersøge, hvorvidt og hvordan boligen og dens indeklima har en reel indvirkning på helbredet for denne patientgruppe. I rapporten har arkitekter, læger, patienter og andre rådgivere samarbejdet om udarbejde et bud på boliger, der indrettes optimalt i forhold til de både kendte, og nye og innovative løsninger. Rapporten vil danne baggrund for den videre proces med at bygge 8-10 sunde boliger på en grund uden for Aarhus.

Få hele kataloget for udviklingsprojekt af MCS boliger