”Vi må blande ung, gammel, rig og fattig”
De fleste er enige om, at mangfoldighed er godt og ghetto er dårligt, men hvordan opløser vi ghettoerne og skaber en by, som alle har råd til at bo i? Det var hovedspørgsmålene i paneldebatten ”Blandet by” ved det fælles debatmøde 31. maj i Øksnehallen.
Forfatter Morten Pape var den første der fik ordet, og han fortalte om sine oplevelser med at vokse op i et udsat boligområde. I 2015 udgav Morten Pape sin selvbiografiske roman ”Planen”, som handler om hans hårde opvækst i ghettoen Urbanplanen.
Morten Pape fortalte, at han havde drømt om at blive skuespiller, en drøm der var svær at forfølge i et miljø præget af vold og kriminalitet.
”Jeg er meget glad for at være opvokset der, for det har givet mig en indsigt i nogle samfundslag og kulturer, som de færreste har”.
Debatpanelet
- Morten Pape, forfatter og debattør
- Anne Skovbro, filantropidirektør for Realdania
- Rasmus Nørgaard, direktør for NREP
- Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør for PensionDanmark
Segregeringen tager til
Efter Morten Papes fortælling, tog Realdanias filantropidirektør Anne Skovbro stilling til, om vi overhovedet har blandede byer i Danmark, eller om vi deler os mere og mere efter indkomst og socialklasse. Ifølge Skovbro ser vi både en segregering mellem by og land, men også en segregering i de større byer, hvor der bliver større forskel på forskellige kvarterer i den samme by.
Snakken gik herefter på, hvordan vi opløser ghettoområderne. Anne Skovbro mener, at det kræver mange indgreb:
”Det handler ikke kun om klassisk byfornyelse. Vi må også tale om beskæftigelse, skoler og hvordan børnene har det. Det er særligt problematisk, hvis et udsat område har en dårlig skole. Derfor er skoleindsatsen helt afgørende”, pointerede hun.
”Vi må blande ung, gammel, rig og fattig”
Rasmus Nørgaard, direktør for NREP, indviede salen i den værdi en blandet by har for ham som ejendomsudvikler, og hvordan NREPs projekter skaber blandende byer. Han indledte med at fortælle, at en blandet by handler om sammenhængskraft, og den kommer ikke kun af, at man opfører billigere boliger i dyre bydele. Det er bredere end det, pointerede Rasmus Nørgaard:
”Det handler om at blande unge, ældre, rige og fattige samt bolig- og erhvervsmuligheder. Lykkes man med det, skaber man interessante, bæredygtige og langtidsholdbare områder, som mennesker gerne vil bo og arbejde i."
I forlængelse af det fortalte han om NREP's valg om at opføre et kollegiebyggeri i Århusgadekvarteret i Nordhavn. Virksomheden kunne have valgt at opføre ejerboliger, noget som de formentlig ville tjene flere penge på. Men de valgte at opføre et kollegium, da det understøtter Århusgadekvarteret som et mangfoldigt bykvarter med en bred beboersammensætning.
Værdiskabelse i det byggede miljø
Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør for PensionDanmark Ejendomme, blev bedt om at fortælle om, hvorfor en pensionskasse som PensionDanmark overhovedet har idealer for byer og byudvikling, samt hvad PensionDanmark gør for at skabe blandede byer.
”For os handler det om at skabe værdi i det byggede miljø på lang sigt”, forklarede Mia Manghezi. Hun pointerede at PensionDanmarks ambition er at bygge boliger og byområder, som er bæredygtige, og med det mener hun, at de skal give plads til mangfoldighed.
”Vi investerer vores penge i noget, som vi tror kan udvikles og transformeres til steder, hvor mennesker kan trives på alle mulige måde. Og det har vi in mente, når vi leder efter en byggegrund eller vælger at indgå i et byggeprojekt,” fortalte hun.
Som eksempel fremhævede hun PensionDanmarks samarbejde med Realdania omkring at bygge seniorbofællesskaber. Byggeprojekter som, ifølge hende, både vil skabe værdi for mange seniorer og være en god forretning for PensionsDanmarks medlemmer.
Udgivelsen er udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning for Realdania i forbindelse med debatmødet ”For hele Danmark” den 31. maj 2018 i Øksnehallen, København.