Hvem er smagsdommer?

Pressemeddelelse

22. juli 2010

Debatindlæg bragt i Politiken 22. juli 2010.

Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania 

I den seneste uges tid har Politiken givet sine læsere det indtryk, at Realdania er en byggemagt og en oligark, som suverænt bestemmer, hvilke arkitekter der er inde i varmen til at udforme de forskellige projekter, og som tilmed dikterer den stil, arkitekterne skal arbejde efter.

Politikens udlægning af Realdanias måde at arbejde på er langt fra virkeligheden. Det er stort set aldrig Realdania, der vælger rådgiverteams til de enkelte projekter, og vi kunne i Realdania ikke drømme om at blande os i arkitekternes kunstneriske frihed. Kun i mindre end 2 procent af 519 igangværende projekter har Realdania udpeget arkitekt- og rådgivningsteam – og dette alene, når der har været en helt særlig grund til det. For eksempel har vi udpeget arkitekt Lene Tranberg til at forestå projekteringen af Kvæsthusprojektet, hvor vi i hjertet af København sammen med Kulturministeriet, Det Kongelige Teater og Københavns Kommune vil skabe en samlet helhedsløsning for området omkring Skuespilhuset.

Valget har den simple årsag, at Lene Tranberg, sammen med nu afdøde Boje Lundgaard, for år tilbage vandt konkurrencen om Skuespilhuset, indplaceret på Kvæsthusmolen. Derfor er det efter vores opfattelse naturligt at lade Lene Tranberg fuldende helheden, så det tidligere tænkte samspil mellem Skuespilhuset og Kvæsthusmolen kan materialisere sig i en samlet løsning.

I næsten alle tilfælde findes arkitekter til Realdania-støttede projekter gennem konkurrencer. Realdania har i dommerkomitéen normalt én, og i særlige tilfælde to, stemmer ud af typisk seks til tolv stemmer. Og det er ingen hemmelighed, at det langt fra altid er Realdanias favorit, der får opgaven. Sådan bør det være, og sådan er det også.

Alene i det første halve år af 2010 er der gennem konkurrencer fundet mere end 30 forskellige arkitekter og rådgiversteams, som enten er gået videre eller har vundet en Realdania-støttet konkurrence. Det vidner i mine øjne ikke om, at Realdania begunstiger enkelte favoritter i arkitektmiljøet.

Når en konkurrence er afsluttet, er Realdanias rolle i princippet udspillet i et projekt, og projekthåndteringen overgår 100 % til den projektorganisation, partnerskabet har valgt i enighed. Blot tillader vi os altid at holde øje med, at de aftalte rammer, og herunder specielt de økonomiske, overholdes. Det gør vi, fordi vi føler et stort ansvar for de mange penge – ca. 1 milliard kroner hvert år – vi støtter projekter med bredt i landet.

Ud af de 519 igangværende projekter er Realdania involveret med ledelsesmæssige eller faglige kompetencer i 147. Vores arbejdsindsats ligger typisk i projektopstarten. Vi hjælper således i cirka hvert fjerde projekt med til at kvalitetssikre organisering og programmering af opgaverne, ligesom vi ofte tester holdbarheden i den anslåede anlægsøkonomi. Det hele før projektet sættes i søen, med afholdelse af konkurrence mv. I den indledende fase, har vi noget at bidrage med gennem vores erfaring med de mere end 1.000 projekter, vi gennem tiden har støttet. Det har vi indtryk af, at vores samarbejdspartnere sætter pris på.

Det kan man i hvert fald læse i den uvildige evalueringsrapport, Oxford Research for nogle år siden gennemførte. Her svarede hele 94 procent af Realdanias samarbejdspartnere i form af kommuner og statslige styrelser, lokale ildsjæle, andre fonde mv., at de var enten tilfredse eller meget tilfredse med Realdanias involvering i projekterne.

Tilbage står – trods ovenstående fakta, som Politiken gennem hele forløbet har haft adgang til – en række artikler, der giver et billede af Realdania, der ligger langt fra virkeligheden. Vi er ikke smagsdommere, eller for den sags skyld en "arkitekturfond", men en filantropisk virksomhed organiseret som en forening, der har fokus på at skabe livskvalitet for den danske befolkning gennem støtte til bygge-, by- og restaureringsprojekter over hele landet. Vi er ikke til for arkitekternes skyld, men for borgernes.

Set i det lys kan man jo spørge sig selv, hvem der i virkeligheden er den subjektive smagsdommer i denne sag? Politiken eller Realdania ?

{{ title }}

{{ description }}