Ildsjæle med hånd om kulturarven

24. februar 2006

Lidt uden for Ringsted ligger Herluflille Mølle. Møllen har ligget ubrugt hen siden 1967 og gennemgår nu en grundig restaurering. Møllen skal fremover fungere som arbejdende museum og på den måde fortælle historien om møllererhvervet, der havde stor betydning i landsbyerne, inden elektricitet blev et hverdagsgode. Bag det omfattende arbejde står en gruppe af lokale ildsjæle, der har organiseret sig i Herluflille Møllelaug. Realdania ønsker at støtte genanvendelse af den historiske bygningsarv og har bevilget 850.000 kr. til restaurering af møllehatten og det indre maskineri.

I 1884, da Herluflille Mølle blev bygget, fungerede den som kornmølle. Senere, da det blev almindeligt, at landbrug havde deres egen eldrevne kornkværn, blev møllen bygget om til at kunne opskære tømmer. På den måde blev Herluflille Mølle med tiden til Herluflille Savværk.

Herluflille Møllelaug har allerede gennemført første etape i restaureringsarbejdet, der bestod i en gennemgribende renovering af møllekroppen samt isættelse af nye døre og vinduer. I næste fase tager man fat på omgangen – også kendt som galleriet, og derefter kommer turen til møllehatten med krøjeværk, samt det indre maskineri. Da møllehatten ikke repareres på stedet, består en af de kommende udfordringer i at løfte den af bygningen og fragte den til et møllebyggerværksted – og tilbage igen.

”Over sommeren og efteråret har vi fået taget godt hul på det store arbejde, det er at renovere møllen, og det er en stor oplevelse at se, hvordan den smukke bygning langsomt bliver sig selv igen,” udtaler formand Peter Castberg, Herluflille Møllelaug. ”Vi glæder os meget over den støtte vores projekt har mødt fra forskellige sider, og vi ser frem til at vise resultatet frem, når vi kan genåbne møllen som museum. Jeg er sikker på, at Herluflille Mølle herefter igen vil blive det samlingspunkt for landsbyen, som den var engang.

Projektleder Christian Andersen, Realdania, siger: ”Møllen udgør en vigtig del af områdets historiske identitet – og vil kunne få en vigtig funktion i nutiden som et arbejdende museum. På den måde bliver den igen en levende del af byen. Opbakningen i lokalsamfundet, hvor der ofres mange kræfter på at realisere det spændende renoveringsarbejde, tilfører desuden en stor ekstraværdi til projektet.”

Herluflille Møllelaug mangler stadig at indsamle midler til at gennemføre den sidste del af renoveringen, der bl.a. består i en reetablering af de karakteristiske møllevinger.  

Yderligere oplysninger
Projektleder Christian Andersen, Realdania, 7711 6666
Formand Peter Castberg, Herluflille Møllelaug 5550 1244

Fakta
Herluflille Møllen er bygget efter hollandsk model. Den har grund af kampesten og krop af træ beklædt med tynde rektangulære træplader (spån). Møllens grundplan er kvadratisk med vestvendt indgangsparti.

Mølle-hatten er formet som en symmetrisk løgkuppel med beklædning af tjæret tagpap. Når møllen igen får vinger vil de måle 16 meter fra vingespids til vingespids. De var oprindeligt beregnet til sejl, men efter en ombygning i 1931 blev de forsynet med "selvsikker", der bedst kan beskrives som en slags jalousi, der selv åbner og lukker, alt efter hvor kraftigt vinden blæser. Det er målet, at møllen og vingerne igen skal stå, som den gjorde efter ombygningen i 1931.  

Herluflille Mølle blev bygget af J. P. Hansen, der drev møllen frem til 1892, hvorefter han solgte til Rasmus Larsen, hvis barnebarn, Helge Larsen, i dag ejer møllen. Helge Larsen er tredje generation af møllere, og han har forpagtet møllen til Herluflille Møllelaug med det formål at restaurere, vedligeholde og videreføre møllen som et arbejdende museum.

{{ title }}

{{ description }}