x

Vind billetter til LEGO® World og mød byudviklingsprojektet NærHeden

Pressemeddelelse 4. februar 2016

Skriv dig op til nyhedsbrevet fra Realdania By & Byg og vær med i lodtrækningen om 5x3 billetter til LEGO World, hvor du kan møde byudviklingsprojektet NærHeden og bygge din egen drømmebolig til fremtidens forstad.

Som en del af LEGO World indtager NærHeden i skolernes vinterferie Bella Center i København med et 300 kvadratmeter stort område, der i løbet af fire dage vil udvikle sig til en hel LEGO by fuld af drømmehuse. NærHedens medarbejdere står også klar og kan fortælle om tankerne bag udviklingen af den ”rigtige” bydel, der opføres på et 65 hektar stort areal i Hedehusene udvikles i partnerskab mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg. 

LEGO World har årligt ca. 40.000 besøgende, og projektdirektør Ole Møller fra NærHeden ser frem til at møde de mange børn og deres familier:

”Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet LEGO World partner i 2016. LEGO klodser kan hjælpe os med til at sætte form på vores drømme - og jeg glæder mig utrolig meget til at se de drømmehuse, som de mange børn kommer til at bygge. Samtidig vil arrangementet være med til at øge kendskabet til NærHeden”, siger projektdirektøren. 

Mens gæsterne på LEGO World har fire dage til at bygge NærHeden i LEGO klodser, tager det cirka 20 år at bygge den ”rigtige” bydel.  

LEGO World afholdes 18.-21. februar 2016 kl. kl. 10-17 i Bella Center. 

Alle der skriver sig op til Realdania By & Bygs nyhedsbrev inden mandag den 15. februar kl. 10 deltager samtidig i lodtrækningen om 5x3 billetter til LEGO WORLD i Bella Center i København fra 18. – 21. februar.

Billetterne har en værdi af 140 kr. stykket og kan ikke ombyttes til kontanter, eller overføres til andre arrangementer af Realdania By & Byg.

De fem vinderne trækkes den 15. februar og får direkte besked via e-mail og offentliggøres her på hjemmesiden.

NærHeden er en helt ny bydel med skole, børneinstitutioner, fritidstilbud, butikker og kontorer og 3000 nye boliger, der skal være hjem for 8000 mennesker.

NærHeden er en ny og anderledes forstad, hvor byens liv og tæthed møder forstadens grønne kvaliteter. Udekøkken, byhaver, værksteder og et stort grønt parkstrøg med forskellige aktivitetsområder er blandt de mange nye og spændende fællesfaciliteter til beboerne.