x

Åbent hus på Bispebjerg Bakke

Pressemeddelelse 20. oktober 2008

Oplev et nybyggeri, der både er unikt, exceptionelt og nytænkende - et byggeri, der integrerer kunst, arkitektur og håndværk, når ejendomsselskabet Realea nu som sidste led i opførelsen inviterer til åbent hus og afsløring af Bjørn Nørgaards kunstværker, der fuldender den kunstneriske vision bag byggeriet.

Mandag den 27. oktober 2008 vil billedhugger Bjørn Nørgaard løfte sløret for en række kunstværker, der ligesom byggeriet forener æstetik og funktion. Uden at kunne afsløre ret meget på forhånd er der tale om værker, der ikke blot skal forskønne udearealerne, men også skal kunne bruges.

"Huset er skulpturen, så yderligere skulpturelle elementer måtte derfor som huset kombinere skulptur og funktion. Da Jesper Holm og jeg i forløbet har diskuteret, hvordan vi kunne "socialisere" friarealerne, besluttede jeg at udforme disse "funktionelle skulpturelle elementer", til at se på, at røre ved, sidde på, kravle på... altså bruge på alle mulige måder," udtaler Bjørn Nørgaard.

Den officielle afsløring af de skulpturelle elementer, der fremover vil pryde udearealerne ved Slangen på Bispebjerg, som det populære byggeri også kaldes, finder sted ved et åbent hus arrangement i boligkomplekset. Det sker:

  • Mandag den 27. oktober 2008 kl. 15.30-17.30
  • Bispebjerg Bakke 20, København NV, ved legepladsen
  • Alle interesserede er velkomne, gratis adgang

Dagen byder på bl.a. på en introduktion til byggeriet af adm. direktør i Realea, Peter Cederfeld, og på tale af billedhugger Bjørn Nørgaard, der på dagen officielt afslører de skulpturelle elementer, der fremover vil pryde udearealerne.

Der vil i dagens anledning også være mulighed for at besøge lejligheder i boligkomplekset, der er opført af Realea i samarbejde med Håndværkerforeningen.

Læs mere om Bispebjerg Bakke

For yderligere oplysninger kontakt:
Administrerende direktør Peter Cederfeld, Realea.
Tlf: 70 11 06 06 / pc@re.dk

Projektleder Anne Dorthe Walther, Realea
Tlf: 29 69 52 62 / adw@re.dk