x

Arkitekturoplevelser med Realdania Byg Klubben i foråret

Pressemeddelelse 18. november 2011

Programmet for foråret byder på rundvisninger i Knud Friis' egen villa og Jørn Utzons Romerhus, hvor vi er i gang med restaureringerne, foredrag om arkitektur lavet af skrald, film om indpasning af moderne arkitektur i historiske omgivelser, weekendophold på Hindsgavl Slot og meget mere...

Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund, Hindsgavl Slot på Fyn, Nørre Vosborg i Vestjylland, Upcycle House i Nyborg, Søetatens Pigeskole i København, Jørn Utzons Romerhus i Helsingør, Knud Friis' egen villa i Aarhus og Tietgens Ærgrelse ved Marmorkirken er nogle af de bygningsværker, som vi besøger i foråret 2012.

Realdania Byg Klubbens program for første halvår af 2012 spænder vidt - både geografisk og tematisk. Tilmelding til forårets arrangementer er mulig fra den 11. januar 2012. Men du kan allerede nu se arrangementerne på hjemmesiden og sætte kryds i kalenderen.