x

Digital projektleder

Videreudvikling af medlemsdatabasen

Foreningen Realdania ønsker at møde og kommunikere med sine pt. 165.000 medlemmer i forhold til deres individuelle behov og interesser. Det kræver, at man bliver bedre til at binde datalandskabet sammen og udvikle løsninger, der uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed kan håndtere individuelle data og stille det til rådighed for interne brugere. I de kommende år skal der implementeres flere systemer på tværs af organisationen – medlemslogin, medlemsservicesystem og et data warehouse – som skal bindes sammen med eksisterende systemer.

Jobbet

Som projektleder i Foreningssekretariat bliver du sammen med 8 kolleger - heraf 3 studentermedhjælpere - ansvarlig for at videreudvikle medlemsdatabasen med integration af eksisterende datakilder, processer og relationer. Du skal herunder sikre, at medlemsadministrationens databehandling og processer fortsat opfylder persondataforordningens krav.
 
Du refererer til sekretariatschefen for Foreningssekretariatet.
 
Opgaverne vil bl.a. være at

  • lede den fortsatte udvikling og drift af Dynamics 365 BC medlemsdatabasen herunder integration til de systemer, som anvendes og vil blive anvendt til behandling af medlemsdata i Realdanias system- og datalandskab. Hovedsystemerne er – ud over Dynamics 365 BC – CMS-systemet Sitecore og mailsystemet Marketo, så det er en fordel, hvis du har kendskab til disse eller tilsvarende systemer.
  • implementere ny KPI-struktur for Foreningen og gennemføre løbende analyser for at muliggøre målstyring af tiltag og opfyldelse af KPI'er 
  • levere analysearbejde på både strategisk, taktisk og operationelt niveau 
  • deltage i øvrige udviklingsprojekter, der er forankret i Foreningssekretariatet 
  • indgå i Foreningssekretariatets administration og driftsopgaver. 

Din profil 

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse med tydelig fokus på IT, processer og projektstyring. 
 
Du har minimum 2-3 års relevant erfaring med ERP- eller CRM-systemer - gerne fra en medlemsorganisation, men det kunne også være fra en kommerciel virksomhed, hvor du har været med til at styre og udvikle platforme til individuel kundekommunikation. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med systemer i Dynamics-miljøet.
 
Vi forventer os, at du

  • har en analytisk og databaseret tilgang til medlemsadministration 
  • har erfaring med forskellige it-systemer gerne Microsoft Dynamics 365 BC og databehandling i Excel 
  • er ansvarsbevidst og helhedsorienteret – med sans for detaljen, og kan løse opgaver selvstændigt. 

Vi vægter også, at du 

  • er initiativrig og opsøgende  
  • er god til at skabe relationer, har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs i organisationen via et godt internt netværk  
  • har gode formuleringsevner 
  • har en interesse for Realdanias arbejdsområde – det byggede miljø.  

Vi tilbyder

Vi er en arbejdsplads, der er præget af faglighed og kvalitet og af hjælpsomhed og gode kolleger. Vi har et aktivt miljø både fagligt og socialt, og vi har gode rammer om vores arbejde med en meget aktiv personaleforening, forsikringer, god frokost m.m.
 
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Bonde fra KAR+CO på telefon 4027 5900

Ansøgning og ansøgningsfrist

Hurtigst muligt. Upload din ansøgning til KAR+CO:

Søg stillingen

Hvem er vi?

Realdania er en filantropisk forening, der bl.a. arbejder med byudvikling, bygningsarven, udvikling af byområderne og indeklima. Gennem vores støtte og involvering i projekter inden for det byggede miljø, ønsker vi at skabe livskvalitet og bidrage til en positiv udvikling i samfundet.

Vi støtter små og store projekter over hele landet og bidrager til at løse større samfundsudfordringer gennem vores filantropiske uddelinger. Realdania har siden år 2000 støttet 3.900 projekter med i alt 20 mia. kr.

Du kan læse mere om os her:

Om Realdania