x

Finansiel Controller til Realdania By & Byg / Odense

Vil du være med til at sikre den fortsatte videreudvikling og effektivisering af præcis og korrekt håndtering af rapportering i økonomifunktionen og yde beslutningsstøtte til organisationen? Vi søger en stærk, skarp og faglig kompetent økonomi profil til vores dygtige og dedikerede økonomiteam.

Om Realdania By & Byg

Realdania By & Byg fører Realdanias mission og strategier om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet gennem ejerskab af bygninger og arealer til byudvikling. Realdania By & Byg udvikler eksperimenterende byggeri – konkrete eksempler, der kan inspirere til udvikling af moderne byggerier. Derudover køber, restaurerer og udlejer Realdania By & Byg bygningsværker, der repræsenterer væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark, ligesom selskabet medvirker ved areal- og byudvikling. Når Realdania By & Byg investerer i ejendomme og arealer, sker det for at udvikle eller sikre kvaliteter, som ellers ville gå tabt., og typisk kun ved projekter, som andre ikke kan løfte. Det er ved alle projekter en forudsætning, at anvendelsen er nutidig, og at driften er økonomisk bæredygtig.

Om rollen

Dine opgaver er defineret ud fra målsætningen om en kontinuerlig sikkerhed i økonomistyringen via korrekt daglig håndtering, rapportering af forskellige nøgletal, budget- og likviditetsopfølgning, ledelsesinformation og resultatopfølgning. Som finansiel controller skal du kunne skabe overblik og give velargumenteret sparring til projektleder og chefer i organisationen. Økonomifunktionen arbejder primært med projektøkonomiske opgaver, men har også en række partnerselskaber. Mere konkret skal der leveres daglig økonomihåndtering, månedsrapportering, årsregnskab samt analyse og beslutningsgrundlag. Vi er et mindre team, derfor forventes det at alle bidrager i alle facetter af en økonomifunktions opgaver, intet er for småt. Du bliver en del af teamet som består af 5 personer. Som finansiel controller skal du kunne skabe et overblik og give velargumenteret sparring til cheferne og til projektteams i organisationen, så de kan træffe de rigtige beslutninger i en travl hverdag. Afdelingen refererer til vicedirektøren. Du får en central rolle i økonomiafdelingen med en bred kontaktflade ud i organisationen. Du får gode muligheder for at tage ansvar og få indflydelse på den økonomiske styring i virksomheden. Vi ser gerne at du kommer med et ønske om at bidrage til afdelingens fortsatte udvikling ift til processer, metoder og værktøjer.

Arbejdsopgaver

- Daglig håndtering af økonomi opgaver, bogføring, bankafstemninger, afstemning af mellemregninger, udarbejdelse af fakturaer m.m. i samarbejdet med teamet
- Momsopgørelser
- Behandling af data fra leverandører inden for ejendomsadministration
- Cash flow beregninger
- Medvirke ved budgetlægning og opfølgning
- Afstemninger, månedsopgørelser – årsopgørelse
- Regnskabsafslutninger
- Afstemning af, og styring af filantropiske investeringselementer
- Kontakt til mægler / vurdering af fast ejendom
- Faglig sparring ift moms-, skatte-, og aftalevilkår
 

Dine faglige kompetencer

- En relevant uddannelsesbaggrund fx som revisor, HD, cand.merc. eller lignende
- Erhvervsrelateret erfaring fra et revisionsfirma eller større økonomiafdeling med solid regnskabserfaring
- Du kan også have erfaring fra økonomifunktion inden for fast ejendom.
- Solid erfaring med rapportering og processer på det økonomiske område.
- Regnskabsmæssigt stærk samt bevislige resultater og ansvar inden for økonomistyring fx ved godt kendskab til regnskabsloven
- Stærke IT-færdigheder indenfor økonomisystemer, selskabet anvender Navision og Excel. Erfaring med Cash Flow modeller og værktøjer til samme
- Vant til at skabe relationer på tværs af virksomheden

Dine personlige egenskaber

- Stærke analytiske evner, du skal kunne eksekvere på mange opgaver – både i detaljen og med det store overblik
- Gode sociale kompetencer
- God til at gribe nye input og omsætte dem til nye arbejdsmetoder
- Du er selvkørende og struktureret og i stand til at formidle dit fagområde på en forståelig vis til andre fagområder – og give kvalificeret sparring
- Overholdelse af tidsrammer og tidshorisonter, du når i mål
- Stor loyalitet og ejerskabsfølelse, og er ikke bange for at tage ansvar
- Troværdighed
- Gode kommunikative evner, du forstå at tale med alle dine stakeholders på en faglig og tillidsvækkende måde
- Du har forretningsforståelse og har en kommerciel tilgang til arbejdet
- Du fungerer godt i krydsfeltet med mange forskellige interessenter, kollegaer og øvrige samarbejdspartner

Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job i en helt unik professionel virksomhed, med et godt socialt arbejdsklima. Du får ca. 30 kollegaer, hvoraf halvdelen sidder i Odense i helt utrolige smukke rammer. Du får mulighed for at udvikle dig som finansiel controller i samarbejde med dygtige kollegaer, i omgivelser hvor team-ånd og den enkeltes trivsel er en væsentlig del af virksomhedskulturen. Derudover tilbydes du en god løn, pension, sundhedsforsikring og en lækker frokostordning. Alle henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Tiltrædelse senest 1. maj 2020

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt. Stillingen kan derfor potentielt blive besat før ansøgningsfristens udløb – vi venter dog gerne på den rigtige kandidat.  BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dorthe Majbrit Bonnicksen fra DeZignated ApS på telefon +45 2715 4303, som varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med Realdania By & Byg. Vi ser frem til at høre fra dig.
Du kan læse mere om os her

 
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

 

SØG STILLINGEN HER