x

Senior investeringsspecialist/porteføljemanager

Vi ønsker at styrke vores investeringsteam inden for kommercielle investeringer med positiv impact på vores filantropistrategi

Skab livskvalitet – bliv en del af Realdanias investeringsteam

Realdania arbejder som filantropisk forening for at fremme livskvaliteten for danskerne gennem det byggede miljø. Det gør vi med en lang række initiativer inden for bl.a. byggeri og byudvikling. Vi har siden 2000 støttet over 4.300 projekter i hele landet med mere end 20 mia. kr. Grundlaget for arbejdet er det afkast, som skabes ved investering af vores formue, der udgør ca. 25 mia. kr. Investeringsstrategien har en ny aktivklasse kaldet missionsrettede investeringer (MRI), der udover at levere et attraktivt investeringsafkast, også skal understøtte vores filantropiske ambitioner. MRI-aktivklassen skal i første omgang opbygges til 5% af investeringsformuen.

Vi søger en senior investeringsspecialist/porteføljemanager til at løfte ansvaret for MRI-aktivklassen. Investeringer foretages her på tværs af aktivklasser som private equity/venture capital, aktier og ejendomme, og vil i starten gennemføres via valg af investeringsfonde og forvaltere. Med ansvaret for MRI følger alle dele af investeringsprocesser fra sourcing af muligheder til kvalitativ og kvantitativ evaluering samt den endelige due diligence og indstilling til direktionen. Du er tovholder på samarbejdsprocesser på tværs af investerings- og filantropifunktionen og sikrer fremdrift og anvendelse af foreningens samlede kompetencer.

Investeringsfunktionen arbejder teambaseret, hvorfor du i høj grad er understøttet af aktivklassespecialister i MRI-processerne, ligesom du naturligt indgår som sparringspartner på andre dele af teamets opgaver. Du er også fuldt understøttet på den filantropiske vinkel af filantropifunktionen.

Som ansvarlig for MRI forestiller vi os, at du er nysgerrig, struktureret og analytisk, har en uddannelse på kandidatniveau samt solid erfaring med kritisk at evaluere investeringer. Da MRI-aktivklassen er relativt ny, vil stillingen rumme stort ansvar for langsigtet at opbygge og sammensætte en velkonstrueret portefølje, hvor du har performanceansvaret.

Er du den rette kandidat?

Realdania anvender Stanton Chase til at finde rette kandidat. Send CV og ansøgning til Search Partner Anders Laurentzius på

copenhagen@stantonchase.com

Ved tekniske udfordringer er du velkommen til ringe på +45 32642616. Din henvendelse behandles fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er den 15 juni 2021, men send gerne snarest, da vi løbende indkalder til samtale.