x

Studentermedhjælper til digital kommunikation, faglig formidling og sociale medier

Er du vores nye ildsjæl, der har mod på at lære og bidrage i Realdanias Formidlingsteam? I teamet arbejder vi med formidling af vores projekter, digital kommunikation, sociale medier og branding.

Opgaver

Som studentermedhjælper kommer du til at deltage i spændende udviklingsprojekter og daglige driftsopgaver:

  • Skrive og kvalitetssikre tekster om Realdania og vores mange projekter.
  • Opdatere og vedligeholde indhold på realdania.dk, vores app og vores intranet.
  • Producere og publicere indhold på vores sociale medier.
  • Kvalitetssikre indhold på vores digitale kanaler. Fx rette døde links, stavefejl og optimere vores interne søgemaskine.
  • Supportere vores redaktører og udarbejde vejledninger.
  • Have ansvar for mindre projekter og udviklingsopgaver og have kontakt med vores webbureau.
  • Udføre praktisk kontorarbejde som f. eks. arkivering og hjælp til ved arrangementer.
  • Udarbejde rapporter med besøgsstatistik mv. 

Om dig

Du er i gang med en videregående uddannelse, som primært har fokus på kommunikation, og har minimum et år tilbage af dit studie. 

Desuden forventer vi, at du:

  • er god til at formulere dig på skrift og kan skrive til digitale medier
  • har flair for it og gerne erfaring med arbejde i CMS. Vi bruger Sitecore
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • brænder for de sociale medier
  • er omhyggelig og har sans for detaljen
  • trives både med rutine- og udviklingsarbejde
  • har kendskab til basis-billedbehandling og eventuelt videoredigering.

Det tilbyder vi

Du kommer til at arbejde centralt i København. I Realdania møder du en masse professionelle mennesker med forskellige kompetencer, der brænder for deres arbejde. Ud over at få erfaring med at arbejde med digital kommunikation, faglig formidling og sociale medier, så vil du også komme tæt på de mange projekter, som vi støtter gennem vores filantropiske arbejde.

Vi har et godt studentermiljø. Vi tilbyder en løn på 146 kr. i timen (166 kr. i timen, hvis du er er på kandidatniveau). Du får tilskud til dine studiebøger, og du kan spise i vores kantine til en meget favorabel pris, når du er på arbejde. 
 
Den ugentlige arbejdstid er på 20 timer, men kan svinge afhængigt af de aktuelle opgaver.
Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie. Vi forventer, at du kan starte hurtigst muligt. 

Er du interesseret?

Ansøgninger modtages kun via nedenstående link, hvor du du kan uploade dinansøgning og CV. Vi afholder samtaler løbende.

Søg stillingen

Har du spørgsmål, så kan du kontakte digital formidlingsrådgiver Per Sommer på 21 49 08 32, pso@realdania.dk

Kort om Realdania

Realdania er en filantropisk forening, der bl.a. arbejder med byudvikling, bygningsarven, udvikling af byområderne og indeklima. Gennem vores støtte og involvering i projekter inden for det byggede miljø, ønsker vi at skabe livskvalitet og bidrage til en positiv udvikling i samfundet.

Du kan læse mere om os her:

Om Realdania