x

Studentermedhjælper til Formidlingsteamet

Vil du arbejde med digital kommunikation, og har du flair for support og udviklingsopgaver?

Vil du arbejde med digital kommunikation, der samtidig giver dig erfaring til dit drømmejob efter dit studie? Så har vi sikkert studiejobbet til dig.

Rammerne er på plads. Du kommer til at arbejde midt i København. Vi har byens bedste kantine – synes vi selv. Lønnen er god, og vi giver tilskud til dine studiebøger hvert semester. Du får fleksible arbejdstider, der også tager højde for dit studie.

Men du skal søge dette job, fordi du gerne vil arbejde med digital kommunikation og vil være en del af en arbejdsplads med høje ambitioner. Jobbet er en god blanding af både drifts- og udviklingsopgaver.

Primære opgaver

  • Supportere vores redaktører, udarbejde vejledninger og afholde mindre undervisningssessioner. 
  • Have ansvar for mindre projekter og udviklingsopgaver og have kontakt med vores webbureau. 
  • Opdatere og vedligeholde indhold på realdania.dk, vores app og vores intranet. 
  • Udarbejde rapporter med besøgsstatistik mv.  

Andre opgaver

  • Skrive og kvalitetssikre tekster om Realdania og de mange projekter, som vi har støttet.
  • Producere indhold til vores sociale medier. 
  • Kvalitetssikre indhold på vores digitale kanaler. Fx rette døde links, stavefejl og optimere vores interne søgemaskine. 
  • Udføre praktisk kontorarbejde som f.eks. arkivering og hjælp til arrangementer. 

Om dig 

Du er i gang med en videregående uddannelse, som primært har fokus på kommunikation og/eller webudvikling, og har minimum et år tilbage af dit studie.  
 
Desuden forventer vi, at du: 

  • er god til at formulere dig på skrift og kan skrive til digitale medier.
  • har flair for it og gerne erfaring med arbejde i CMS. 
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • er omhyggelig og har sans for detaljen.
  • trives både med rutine- og udviklingsarbejde.
  • måske har du også kendskab til billedbehandling og eventuelt videoredigering. 

Det tilbyder vi 

Du kommer til at arbejde centralt i København. Du får en masse professionelle kolleger med forskellige kompetencer, der brænder for deres arbejde. Ud over at få erfaring med at arbejde med digital kommunikation, faglig formidling og sociale medier, så vil du også komme tæt på de mange projekter, som vi støtter gennem vores filantropiske arbejde. 

Vi har et godt studentermiljø. Vi tilbyder en løn på 146 kr. i timen (166 kr. i timen, hvis du er er på kandidatniveau). Du får tilskud til dine studiebøger, og du kan spise i vores kantine til en meget favorabel pris.
 
Den ugentlige arbejdstid er på 15-20 timer, men kan svinge afhængigt af de aktuelle opgaver. 
 
Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt i forhold til dit studie og allerede planlagt ferie. Vi forventer, at du kan starte hurtigst muligt.  

Er du interesseret? 

Vi skal have din ansøgning senest den 28. august 2022.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

OBS! Vi afholder løbende samtaler, og ansætter straks når vi har den rigtige kandidat. 

Søg stillingen 

Ansøgninger modtages kun via nedenstående link, hvor du kan uploade din ansøgning og CV:

Søg stillingen

Har du spørgsmål, så kan du kontakte digital formidlingsrådgiver Per Sommer på 21 49 08 32, pso@realdania.dk.