Værktøj til bæredygtig byudvikling

Værktøjet gør det muligt at vurdere, justere og stille de rette krav til bæredygtighed på forskellige stadier af et byudviklingsprojekt. Værktøjet har allerede været anvendt i konkrete byudviklingsprojekter og er løbende blevet videreudviklet på baggrund af erfaringerne.

Uanset om man bruger få minutter, et par timer eller flere dage, kan værktøjet til bæredygtig byudvikling hjælpe politikere, ledere, projektudviklere og rådgivere med at skabe overblik og styrke den samlede bæredygtighedsprofil i et givent byudviklingsprojekt. Værktøjet kan anvendes frit.

Download vejledning og støtteværktøjer
Nedenfor kan du downloade samtlige vejledninger og støtteværktøjer, som udgør det samlede værktøj til bæredygtig byudvikling.

Vejledning (hovedværktøj)

Støtteværktøjer

Hvis du ønsker yderligere vejledning i brugen af værktøjet, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk eller info@realdaniaby.dk

  • Værktøj til bæredygtig byudvikling retter sig mod større byudviklings- eller byomdannelsesprojekter. Værktøjet beskriver  bæredygtigheden ved hjælp af tre dimensioner, ni elementer og 23 indikatorer og kan indgå i bearbejdning og evaluering af væsentlige aspekter af projekters bæredygtighed fx i en konkurrenceproces eller en planlægningsfase. Formålet med værktøjet er at ligestille og sammenholde en stor mængde forskellige problemstillinger.

    Fleksibel anvendelse
    Det er op til den enkelte bruger at afgøre, hvordan man ønsker at anvende værktøjet. Uanset hvordan man vælger at anvende det, bør tilrettelæggelsen af brugen tage udgangspunkt i, hvordan man til enhver tid får det optimale udbytte i den konkrete kontekst og sammenhæng i byudviklingsprojektet. Det gælder såvel, hvis værktøjet anvendes som en simpel tjekliste på et givent tidspunkt i et projekt, som hvis værktøjet anvendes gentagne gange i en fortløbende proces med grundigere bearbejdning og evaluering.

    Det vil være kvalificerende for kvaliteten af et byudviklingsprojekt, hvis alle værktøjets elementer og indikatorer bliver bearbejdet og tænkt igennem.

    En del af en professionel helhedsbetragtning
    Værktøjet kan bidrage til at bygge den gode by, men giver ikke svar på alt. Borgerinddragelse, projektets cash flow og æstetisk kvalitet indgår fx ikke i værktøjet. Hvis værktøjet anvendes til benchmarking og evaluering af et konkret projekt, er det væsentligt ikke at vurdere rigidt på score, men på hvordan hele projektet samlet set er løst.

    Værktøjet er således ikke et universalværktøj, og det kan ikke stå alene. Selvom man har brugt værktøjet, vil en velfunderet, tværfaglig tilgang til det samlede projekt fortsat være uomgængelig.

  • Værktøj til bæredygtig byudvikling består af en vejledning med en gennemgang af de tre dimensioner, ni elementer og 23 udvalgte indikatorer for bæredygtighed, der indeholder:

    • Et nøglespørgsmål, hvis besvarelse konkretiserer og beskriver projektet i relation til hver enkelt bæredygtighedsindikator
    • En uddybning af, hvordan et projekt kan beskrives og vurderes i relation til den pågældende indikator
    • Benchmarks for pointgivning (score)
    • Skema til brug for besvarelse af nøglespørgsmålet for hver af de 23 indikatorer
    • Regneark til udarbejdelse af bæredygtighedsprofil på baggrund af pointgivning Beregningsværktøj til indikatorerne for energi. Beregningsværktøjet er en regnearksmodel, der bruges, hvis der efterspørges kvantitative beregninger af de i alt 5 indikatorer, der omhandler energi. Til inspiration indgår også et kort seperat notat, hvori er beregnet samfundsøkonomien i fem tænkte eksempler på energiforsyningsløsninger.

  • Værktøjet kan anvendes i en lang række projekttyper og -sammenhænge på forskellig vis, herunder fx til:

    • Formulering af vision og virkemidler
    • Inspiration til fastlæggelse af programkrav f.eks. ved konkurrencer
    • Vurdering af løsningsforslag, herunder i dialogen mellem konkurrenceudskriver og deltagere om udvikling af løsningsforslag
    • Arkitekters og andre rådgiveres udvikling af projekter fra vision til plan
    • Implementering af planer og projekter
    • Programmering og selvevaluering af et byudviklingsprojekt
    • Særlig modelberegning af energiforbruget, CO2-udledning og samfundsøkonomi forbundetmed en given energiløsning

    Uanset hvilken projekttype eller -sammenhæng, værktøjet indgår i, så kan der vælges forskellige grader af bearbejdning og evaluering:

    Fuld anvendelse
    Behandling af alle indikatorer igennem projektets forskellige faser ud fra dets konkrete mål og ønsker til bæredygtighed

    Fleksibel anvendelse
    Behandling af det antal udvalgte indikatorer, som giver mening og tilfører værdi for brugeren i den konkrete kontekst

    Simpel anvendelse
    Anvendelse som tjekliste der kan give et overblik over, om alle ønskede forhold omkring bæredygtighed er håndteret.

  • Værktøj til bæredygtig byudvikling kan frit anvendes og henvender sig til aktører indenfor byudvikling som fx kommuner, arealudviklingsselskaber og private developere samt til
    rådgivere og konsulentfirmaer indenfor byudvikling.

    Særligt til byudvikleren, der vil bruge værktøjet
    Hvis en byudvikler (typisk kommuner, arealudviklingsselskaber eller private developere) vælger at benytte værktøjet, vil det være naturligt, at man som opdragsgiver lægger sig fast på, hvordan værktøjet konkret ønskes brugt. Det kan således være et rammevilkår ved inddragelsen af rådgivere eller lignende herunder i en rådgiverkonkurrence, at værktøjet indgår i benchmarking af konkurrenceforslagene. Byudvikleren bør her overveje at tilknytte en faglig ressourceperson, der kan forestå evaluering og benchmarking af bæredygtigheden.

    Særligt til rådgiveren, der vil bruge værktøjet

    Som rådgiver kan man i relevante sammenhænge frit vælge at inddrage værktøjet i løsningen af konsulentopgaver. Hvis man som led i en konsulentopgave ønsker at bruge det tilknyttede beregningsværktøj (regneark) til kvantitativ behandling af en energiløsning, skal man være opmærksom på at anvende de rigtige forudsætninger og fx tilvejebringe de aktuelle emissionsfaktorer for den fælles varmeforsyning, der måtte være i lokalområdet.


     

  • Forenkling og anvendelighed har været nøgleord for udviklingen af "Værktøj til bæredygtig byudvikling", som Realdania By udgav i november 2012.  Resultatet af værktøjets rejse gennem konkurrencefaser og udarbejdelse af forskellige udviklingsplaner, evalueringer og revisioner er at værktøjet er blevet lettere og mere overskueligt at benytte.

    Det har været et klart fokus for os, at værktøjet kan have anvendelighed og give værdi for flere typer af brugere og i forskellige sammenhænge, uanset at værktøjet er generisk i sin karakter. Derfor har vi øvet os i hvordan vi bedst formidler værktøjet og dets fleksible anvendelsesmuligheder. Den proces har samtidig øget kvaliteten af indholdet, fordi vi virkelig har været nødt til at prioritere og være skarpe på det præcise indhold af de relativt få indikatorer, som den nye version af værktøjet opererer med", siger chefkonsulent hos Realdania By Claus Ravn, som har været ansvarlig for version 2.0 af værktøjet.

    Ifølge Claus Ravn kan "Værktøj til bæredygtig byudvikling" hjælpe med at sikre et ambitiøst fokus fra projektets begyndelse samt sørge for, at de store tanker og visioner om bæredygtighed, som ofte præger byudviklings- og byomdannelsesprojekter, faktisk kan blive til virkelighed.

    Version 1.0 – et komplekst værktøj
    Ambitionsniveauet var fra starten højt, da Realdania By i 2007 gik sammen med Carlsberg Ejendomme og By & Havn om at udvikle værktøjets version 1.0 med det formål at kunne vurdere, justere og stille de rette krav til bæredygtigheden i byudviklingsprojekter.

    Det høje ambitionsniveau blev hurtigt lig med mange indikatorer. Version 1.0 indeholdt således hele 58 indikatorer til besvarelse for de deltagende, tværfaglige hold ved parallelkonkurrencen i Køge Kyst, som er et partnerskabsprojekt mellem Køge Kommune og Realdania By.

    "Det var bestemt ikke nemt for holdene at bruge værktøjet på grund af de mange indikatorer, som heller ikke alle var lige operationelle. Men værktøjet hjalp dem alligevel med at komme omkring alle dimensioner og for eksempel sikre, at forslagene også var økonomisk realiserbare", siger projektdirektør i Køge Kyst, Jes Møller og fortsætter:

    "Den udviklingsplan for Køge Kyst, som vi præsenterede i 2011, ville ikke have været den samme uden bæredygtighedsværktøjet. I udviklingen af planen arbejdede vi videre med konkurrenceforslagene ud fra værktøjet, ligesom værktøjet blev styrende for formuleringen af en strategi for bæredygtighed i alle tre dimensioner. Konkret har værktøjet f.eks. betydet, at der i udviklingsplanen indgår en styrket prioritering af faciliteter til fodgængere og cyklister".

    Version 1.1 – færre indikatorer og forbedret proces
    Efter den første anvendelse og efterfølgende evaluering med bidrag fra CBS, konkurrencedeltagere, projektsekretariater m.fl., blev version 1.1 udviklet. Resultatet betød at antallet af indikatorer blev færre og gik fra 58 til 51, ligesom der også kunne inddrages erfaringer med hvordan brugen af værktøjet kunne indpasses i en udviklingsproces. Version 1.1 blev brugt i parallelkonkurrencen og arbejdet med udviklingsplanen for FredericiaC samt konkurrencen om udviklingen af Thomas B. Thriges Gade i Odense.

    "Både i konkurrenceprocessen for FredericiaC og i det efterfølgende arbejde med udviklingsplanen har vi brugt værktøjet aktivt i processen, både som huskeliste og som nedslag i forhold til særligt prioriterede elementer. Den fysiske plan for FredericiaC rummer i sig selv et væsentligt bidrag til bæredygtigheden på grund af tætheden i bebyggelsen, nærheden til kollektiv trafikbetjening, bebyggelsens orientering i forhold til sol og vind samt attraktive rammer, der kan fremme bevægelse og en sund livsstil", siger Jens Christensen, projektdirektør i FredericiaC.

    Version 2.0 – markant forenkling og større brugervenlighed
    Mere end en halvering af antallet af indikatorer, en fuldstændig ny udgave af økonomidimensionen og det helt nye element “Tryghed” er blandt de ændringer og tilføjelser, som bæredygtighedsværktøjet version 2.0 nu fremstår med efter den omfattende evaluering og gennemgang.

    "Udbyttet fra de første versioner var godt, men de kunne have været lettere at anvende. Vi har nu forenklet værktøjet, og jeg vil påstå, at vi på samme tid har højnet det faglige niveau. F.eks. har vi udviklet et særligt beregningsværktøj, som man kan vælge at bruge i sin behandling af energiområdet og her beregne såvel CO2-udledningen som de samfundsøkonomiske konsekvenser af en given energiløsning. Værktøjet vil i sin nuværende form forhåbentlig nå ud til en bred gruppe af professionelle byudviklere, som vil få glæde og gavn af det og i sidste ende kunne bruge det til at optimere og gennemføre projekter med høje krav til bæredygtighed i alle tre dimensioner", siger Claus Ravn og fortsætter:

    "I det omfang, der viser sig behov, vil vi være åbne for at opdatere hele eller dele af værktøjet. Også derfor modtager vi meget gerne tilbagemeldinger på brugen af værktøjet".

    Version 2.0 er udviklet af Realdania By med bistand fra Grontmij og Marianne Ramlau. 

{{ title }}

{{ description }}