x

Realdania Podcast - Kulturtårnet på Knippelsbro

Podcast

Udgivelsesdato
10. december 2018

Længde
32

Download

Hør historien om transformationen af det ikoniske kulturtårn på Knippelsbro i vores tredje udgave af podcastserien påTUR.

Havneløbets små bølger klukker under Knippelsbro og de to ikoniske irrede kobbertårne. Engang var de en del af den travle industrihavn og bemandet med brofogeder og maskinmestre, der åbnede og lukkede broen mange gange hver dag, så skibene kunne sejle last længere ind i havnen.

I dag hænger gardinerne trætte og forladte i tårnet tættest på centrum, mens Christianshavnertårnet har fået nyt liv. Det er blevet til kulturtårn, cafe og intimt oplevelsessted.

Kom med Realdania Podcast op i Kulturtårnet, og hør hvordan man laver koncerter, talks, fredagsmiddage, kunstudstillinger og driver café, når man kun har 20 m2, og hvordan tårnets små rum sørger for, at man kan komme helt tæt på både kunstnere og tårnets andre besøgende. Og så fortæller den sidste mester på broen om brotårnets fortid - om havarier, broer som ikke vil lukke og om at arbejde i den gamle industrihavn.

Realdania har støttet transformationen af kulturtårnet gennem kampagnen Underværker. Læs mere på Underværkers hjemmeside

Underværker

Medvirkende:

Caroline Leth, projektleder og udstillingsansvarlig Kulturtårnet
Malthe Merrild, projektleder & journalist Kulturtårnet
Lars Erik Schmidt, Formand & projektleder af Kulturtårnet 
John Pri, pensioneret bromester

Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer