x

De hjemvendte - Trods dårlige odds #7 Bornholm

Podcast

Udgivelsesdato
15. december 2020

Længde
51m 22s

Download

Bornholm har relativt mange tilbageflyttere. Ligger 'de hjemvendte' mon inde med svaret på, hvorfor livskvaliteten er lidt højere på landet end i byerne? Lyt med til syvende og sidste afsnit af podcasten Trods dårlige odds.

;

Anders har fået en sidste mission af landdistriktsforsker Pia Heike Johansen: Han skal finde frem til Bornholmere, der er vendt tilbage til øen efter at være flyttet derfra. For hvorfor vender man tilbage til livet på landet, hvis man først har prøvet noget andet? Ligger ’de hjemvendte’ mon inde med svaret på, hvorfor livskvaliteten er lidt højere på landet end i byerne? Bornholm er det rigtige sted at lede efter svar, for øen har relativt mange tilbageflyttere. Anders har bare lidt svært ved at finde dem. Lyt med og hør, om Anders klarer missionen …

Lyt med til syvende og sidste afsnit af podcasten Trods dårlige odds – en Realdania podcast, der tegner portrætter af mennesker og livskvalitet på landet. Du kan lytte med her fra siden eller i din foretrukne podcast app som f.eks. Spotify eller Apple podcast.

Spotify

Apple podcast

Medvirkende

  • Møllemanden
  • Julie, pigen i Brugsen
  • Mogens Olsen og kone, tingfinder Kunst Kuriosa
  • Kevin, amerikaner og dobbeltindvandre i Svaneke 
  • Kasper ’Koefoed’ Bajlum Müller, forpagter af Strandhotellet i Sandvig
  • Julius Koefoed
  • Pia Heike Johansen, landdistriktsforsker ved SDU

Vært: Anders Lund Madsen

Om Trods dårlige odds 

I Danmark er livskvaliteten lidt højere på landet end i byerne. Det undrer Anders Lund Madsen, der selv bor midt i København, hvor han hører historier om fraflytning, lukkede skoler og forfald i de danske yderområder. Med andre ord: Dårlige odds for at have høj livskvalitet, mener Anders. Derfor sætter han jagten ind på folk, der bor på landet, og som kan gøre ham klogere på, hvorfor livet er lidt federe uden for byerne. Med på linjen har han Pia Heike Johansen, som er landdistriktsforsker og del af forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’. Pia bliver Anders’ allierede og redning, når han skal forstå, hvad hulen klangmassage, købmænd, havørne, huspriser og højrerørt frikadellefars har at gøre med det gode liv på landet. Podcasten Trods dårlige odds består af syv afsnit og tager dig med til seks forskellige områder af Danmark. 

Serien er produceret og klippet af Zissel Astrid Kjertum-Mohr og Josefine Maria Hansen for Realdania, mens lyd og musik er udviklet af Ida Skovsgaard og Johan Knutz Haavik.