x

Lokale ildsjæle tog aktion i Nørre Aaby

I 2014 gik det op for lokale ildsjæle i Nørre Aaby, at den lokale biograf var truet, hvis ikke man gjorde noget ved det gamle oliefyr og den fugt, som trængte sig på. Det nedslidte varmeanlæg og den dårlige isolation gjorde det svært at bevare biografen som et attraktivt kultur- og mødested. 

En lappeløsning var ikke godt nok

De lokale ildsjæle så ikke en lappeløsning som måden at løse problemet på - bygningen skulle isoleres. I sommeren 2015 lukkede de derfor biografen ned for at gennemføre renoveringen. Bygningen blev isoleret, og der blev etableret et nyt varmeanlæg, nye radiatorer og nye kloakrør. 

Biografen er atter blevet et kulturelt samlingssted 

Med en nænsom restaurering og energirenovering er biografen blevet et kulturelt samlingssted i Nørre Aaby og det store opland. Derudover har et indkøb af en mobil scene givet mulighed for at bruge den store sal til møder, foredrag og koncerter. Biografens bygning består af en forhal med billetsalg, et caféområde med toiletter og kiosk, og en biografsal med plads til omtrent 230 personer. Herudover er der flere mindre rum fordelt på flere etager.

Underværker

Projektet er støttet gennem vores kampagne Underværker, der støtter lokale ildsjæle, der arbejder med det byggede miljø til gavn for lokalsamfundet.

Kampagnen Underværker