Realdania inviterer til rådgivermøde om udsatte boligområder

16. januar 2017

Vi søger rådgivere til at udarbejde strategiske udviklingsplaner i forbindelse med kampagnen By i balance. På et møde den 9. februar kan du høre mere om kampagnen og om udbuddene. Der er ikke flere ledige pladser, men arrangementet kan følges via livestream.

Vi søger rådgivere til at udarbejde strategiske udviklingsplaner i forbindelse med kampagnen 'By i balance'. I Gladsaxe, Høje-Taastrup og Esbjerg skal der det næste år udarbejdes tre strategiske udviklingsplaner, der skal forandre en række udsatte boligområder til attraktive byområder. Vi er på jagt efter tre tværfaglige rådgiverteams, der blandt andet har kompetencer inden for sociale forhold, bystrategisk analyse, fysisk omdannelse af udsatte boligområder samt ledelse af forandringsprocesser. Realdania inviterer derfor alle rådgivere med interesse for opgaven til rådgivermøde torsdag den 9. februar 2017 kl. 15.30-17.30 hos Realdania. Ved mødet vil Realdania introducere kampagnen, og Høje-Taastrup og Gladsaxe vil præsentere deres udbud og ønsker til rådgivere.

Tid: 15.30-17.30
Sted: Hos Realdania på Jarmers Plads 2, 1551 København 
Tilmelding: Der er ikke flere ledige pladser, men arrangementet kan følges vis livestream.
Livestream: Du kan følge mødet via livestream eller se det efterfølgende på vores Youtube-kanal.

{{ title }}

{{ description }}