x

Gellerup/Toveshøjs nye bypark er tænkt som den grønne rygrad i forvandlingen af Gellerup/Toveshøj til en attraktiv bydel i Aarhus. 

Parken bliver til glæde for borgere i Gellerup/Toveshøj og resten af Aarhus og bliver et trygt og smukt grønt område med mange funktioner og muligheder for aktiviteter for alle.

Tre teams bestående af arkitekter og byrumseksperter m.fl. har udarbejdet konkurrenceforslag til byparken, og nu er vinderforslaget fundet. Det sker efter en grundig proces med input fra blandt andet beboere i Gellerup/Toveshøj, interessenter fra resten af Aarhus og eksperter.

Programchef fra Realdania Astrid Bruus Thomsen udtaler:

"De tre udvalgte forslag giver nogle klare bud på, hvordan et boligområde som Gellerup kan udvikle sig. Et forslag vil styrke Gellerup, som et boligområde i forstaden og aktivere udeområderne nær boligerne. Det andet forslag peger på, hvordan byrummene kan bruges til at til at skabe attraktioner, der rækker ud til hele byen. Det tredje forslag giver et bud på, hvordan de grønne områder kan udvikles til en bypark. Det bliver spændende at se, hvordan disse tre aspekter bringes i spil i det endelige forslag for byrummene i Gellerup."

Et team bestående af SLA, EFFEKT, og COWI

Der er udvalgt tre teams, som får den store opgave at tegne stregerne til en nyskabende bypark. Der er i udvælgelsen blandt andet lagt vægt på de enkelte teams evne til at skabe et attraktivt og trygt Gellerup/Toveshøj. Dommerkomitéen fremhæver, at Team SLA, EFFEKT, COWi har formået at indtænke tryghedsaspektet på alle niveauer lige fra parkens overordnede idé til den konkrete udformning af detaljer. Derudover bliver det nævnt, at teamet har leveret en robust løsning med et højt arkitektonisk niveau, der i samspil og udvikling med beboerne vil forvandle byparken til en sanselig og attraktiv bydel.

Etableringen af byparken vil ske etapevis med start i 2015. Arbejdet tilpasses de øvrige store anlægsprojekter, der sker i Gellerup og Toveshøj i samme periode, som blandt andet omfatter etableringen af det nye vejnet, nyt beboerhus og en ny kunstgræsbane.

Vi har støttet projektet ved at bidrage med arkitektkonkurrencen.

Det vindende team er:

SLA A/S
Underrådgivere: EFFEKT Arkitekter ApS
COWI A/S
Konsulenter: Social Action
GAM3
Boris Brorman Jensen

Konkurrencen er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening og Realdania.

Fem teams har deltaget. Tre teams gik videre til den endelige vurdering.

Vinderen er fundet efter en grundig proces med input fra blandt andet beboere i Gellerup, interessenter fra resten af Aarhus og eksperter.

Dommerkomiteen, som består af beboerrepræsentanter fra Brabrand Boligforening, fagdommere, repræsentanter fra Realdania samt tre rådmænd fra Aarhus Kommune, har enstemmigt valgt en vinder, som har løst opgaven særlig godt.

Team SLA har fokus på tryghed og benytter stærke og robuste arkitektoniske greb. Samtidig har det vindende team været meget lydhør i processen og formået at imødekomme dommerkomiteens visioner for fremtidens Gellerup.

Det første spadestik til Aarhus’ nye bypark bliver taget i 2015.