x

GIVISME går i alt sin enkelthed ud på at give sine omgivelser noget de bliver glade for uden forventning om at få noget igen. Men folk med lyst og overskud til at dele deres talent og passion med andre mennesker, mangler alt for ofte de rette rammer.

Derfor ønskede folkene bag GIVISME-STEDET Verner Bryder i Aarhus at gøre GIVISMEN mobil. Projektet omfattede en trailer, der skulle kunne trækkes fra sted til sted af brugernes egne biler. Vognen blev bygget således, at den kan iklædes ”forskellige dragter” fra begivenhed til begivenhed og bliver fortrinsvis sendt afsted til arrangører der hylder og sætter fokus på bygningsarvens kulturelle værdi.

Verner Bryder er et ”giversted” bygget som en fabrik fra 1800-tallet, dengang den industrielle revolution for alvor tog fat. Stedet er skabt af frivillige, og alle kan låne stedet, helt uden beregning, mod til gengæld at give plads til alle der kommer forbi.