Dertil kommer, at landskabet ved Svendborg topografisk danner en skålform. Al spildevand fra by og opland samt store mængder overfladevand ledes fra baglandet gennem byen og ned mod havnen. Det betyder, at en digeløsning langs havnekanten vil skulle suppleres med et stort antal kraftige pumper for at kunne følge med ved samtidige højvandshændelser.
Vandet truer, ja – men byen udvikler sig, og forudsætninger ændres
For at hente ideer til, hvordan det stigende havvand kan håndteres på en måde, så der sikres fortsat god kobling mellem kulturarv, by og havn, gennemførte Svendborg Kommune i 2017-18 arkitektkonkurrencen Den Blå Kant.
Vinderprojektet blev en sluseløsning ude i vandet frem for en digeløsning inde på kajkanten. En løsning som er dyrere, men som blev vurderet som den bedste løsning med hensyn til havnens kulturarv og rekreative værdi. Projektet foreslår to sluseløsninger med klapper på havbunden og en kombineret sluse-og broløsning ved Træskibshavnen. Alle tre sluser kombineres med en række digeløsninger på land.
En central udfordring er imidlertid, at tidsplanen for realisering afhænger af, i hvilken takt der kan sikres den nødvendige finansiering til projektet. Det økonomiske overslag for en samlet realisering udgør op til 680 mio. kr., og det kommunale anlægsbudget vil ikke kunne finansiere løsningen indenfor en overskuelig årrække. Pt. er der ikke drøftet finansieringsmodeller, som involverer berørte grundejere eller byens øvrige interessenter.
Samtidig ændrer forudsætningerne for løsningsforslaget sig i takt med byudviklingen, og spørgsmålet er, om investeringer til sluseanlæg vil stå mål med de værdier, som er der i dag og i fremtiden – og om der er arealer, hvor risikoen for oversvømmelser reduceres i takt med at byen udvikler sig. Måske vil der være dele af byen, som ligefrem ’sikrer sig selv’ i takt med at kravene til sikring af nybyggeri slår igennem – og måske sker det i virkeligheden længe før det bliver muligt at finansiere vinderforslaget.
Frem for at klø på med en ren anlægsteknisk projektmodning af vinderforslaget, er formålet med pilotprojektet her i stedet at stoppe op et øjeblik og give rum til at kvalitetssikre, forventningsafstemme og efter behov justere kursen.
Resultatet bliver:
- en handleplan som gør rede for projektets samlede realiserbarhed, projektets effekt over tid og de samfundsøkonomiske konsekvenser, så der opnås mest værdi for pengene – både på kort og langt sigt.
- en handleplan som også gør rede for håndtering af risiko både på lang sigt og i en mellemliggende periode, til der er en samlet løsning, og som peger på mulige alternativer, der kan håndtere ændringer i forudsætninger.• en kvalificerende proces, hvor principielle valg genovervejes via en DAPP analyse og senere en cost-benefit-analyse.
- en kompetenceudvikling i Svendborg –både set fra et fagligt, politisk og borgerrettet perspektiv via et udviklingssamarbejde med partnerskabet og i netværk med andre kommuner og fagpersoner, der arbejder med lignende klimatilpasningsprojekter.
Rådgivere: Teknologirådet til gennemførelse af DAPP, tekniske rådgivere (endnu ikke valgt), juridisk og økonomisk rådgivere (endnu ikke valgt)
