x

Landskabsoplevelser i særklasse

Fra stenalderens dysser over bronzealderens gravhøje til middelalderens borgruiner og slotte helt frem til den nyere tids nedlagte landsbyer, inddæmmede søer og fjorde. Odsherreds istidslandskab vidner om en svunden tid og rummer rekreative værdier og muligheder. Højderygstien tilbyder landskabsoplevelser i international klasse og formidling af natur og kulturhistorie.

7 kilometer lang højderygsti

Konkret rummer projektet en 7 km. lang højderygsti mellem landsbyerne Veddinge og Høve og Maglehøj og Dutterhøje samt en inddragelse af en eksisterende sti mellem Esterhøj og Maglehøj. Projektet omfatter også etablering af bl.a. shelters, infostandere, udsigtsposter, bænke og stenter. Udførelsen er enkel og robust, og den sikrer god tilgængelighed og rummer formidlingselementer som underordner sig - og enkelte steder forstærker - stedets unikke landskaber og kulturhistorie. Målgruppen er både fastboende, turister såvel som lokale kunstnere. 

Stedet Tæller

Projektet er støttet igennem vores kampagne Stedet Tæller. Kampagnen støtter konkrete, fysiske projekter i Danmarks yderområder. Formålet er, at kampagnens projekter skal være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten i yderområderne.

Derudover åbnes og markedsføres landskabet som del af et større turismetilbud. Projektet viser, hvordan der kan skabes 'bløde' forbindelser mellem byerne og de kulturhistoriske nedslag. Og endelig har projektet synergi til den kommunale strategi for udvikling af området til Geopark

Kampagnen Stedet Tæller

Bogen "Stedet tæller"

- om proces og erfaringer med stedbunden, lokal udvikling i yderområder.