Film-trilogi om Københavns Befæstning

Rundt om København findes mange steder rester af den befæstning, der blev anlagt fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig. Volde, forter og andre anlæg blev dengang lagt som en beskyttende ring om hovedstaden. Byggeriet af fæstningsanlæggene var meget omfattende, og da antallet af beskæftigede var på sit højeste, var befæstningsanlæggene Danmarks største arbejdsplads.

I dag ligger disse fæstningsanlæg hen som erindring om en helt særlig periode i Danmarkshistorien og dermed en væsentlig del af den danske bygningsarv. Befæstningen er ikke alene et enestående arkitektonisk og historisk monument - den udgør i dag også en vigtig del af storbyens natur. Der er imidlertid ikke mange danskere, der kender til historien bag anlæggene. Det er der nu rådet bod på med film-trilogien om Københavns Befæstning, der er økonomisk støttet af Realdania.

Den nye film fortæller historien om Søbefæstningen, der også går under betegnelsen sydfronten. Søforterne blev opført i tre perioder - mere og mere avancerede efterhånden som den teknologiske udvikling vandt frem. I dag står søforterne tilbage som monumenter i Øresund, hvor de store krige er blevet udkæmpet. I filmen sættes også fokus på flådens udvikling fra Dronning Margrethe d. 1 og frem til i dag.

Første del i trilogien om den nyere Københavnske befæstning handler om Nordfronten. Den blev konstrueret sådan, at man i tilfælde af krig kunne lede enorme mængder vand fra bl.a. Furesøen og Lyngby Sø ud gennem naturlige og gravede kanaler. Ved at skabe denne kolossale voldgrav kunne man forhindre en fjendtlig hær i at erobre København.

Anden del sætter fokus på Vestfronten, der består af en 15 kilometer lang jordvold med tilhørende voldgrav og batterier. Vestvolden blev opført i 1888-94 og blev bygget af de såkaldte "voldbisser" - i alt 2000 stk. Vestvolden vidner den dag i dag om et af Danmarkshistoriens største politiske dramaer, og står tilbage som levn fra en tid, hvor krigene tegnede Danmarks eksistens.