x

En tom bygning

Hunosøgaard er en del af Klintholm Gods, som i 25 år var bortforpagtet som vandrehjem. Men efter forpagterne opsagde lejekontrakten i 2013, stod bygningen tom, og til sidst var gården i så omfattende forfald, at det ikke kunne betale sig at sætte den i stand. Derfor besluttede man sig for at rive Hunosøgaard ned og erstatte den med en nyopført bygning med hotellejligheder samt restaurant med mønske kvalitetsprodukter.

Landbrug og restaurant 

Den nye bygning, der erstatter Hunosøgaard, består af hotellejligheder og restaurant. Den nye restaurant, der er tilknyttet hotellejlighederne er med til at udvikle, formidle og sælge lokale, bæredygtige produkter. På den måde knytter herregården landbrug og turismeforretning tættere sammen og støtter op om lokale fødevarer og herregårdens campingplads - Camp Møns Klint.

Moderne arkitektur 

Den nye bygningen er et længehus med tilhørende solterrasse bygget på soklen fra det tidligere byggeri. Byggestilen fremstår moderne, og materialevalget spiller sammen med omgivelserne. Indretningen kombinere det rustikke og komfortable i et design, der virker ærligt og bringer gæsterne tættere på den smukke natur omkring Hunosø.

Fremtidens Herregård - kampagnen

Siden 2008 har vores kampagne Fremtidens Herregård arbejdet for fremsynede initiativer og idéer, der puster nyt liv i herregårdenes historiske bygninger og bidrager til at sikre og udvikle de unikke kulturværdier. 

Med kampagnen har vi  afholdt tre idékonkurrencer, hvor alle herregårdsejere var inviteret til at byde ind. I alt har 36 projekter fået støtte til at gøre den gode idé bedre, og 24 herregårde har fået støtte til at føre den ud i livet.

Fremtidens Herregård