Villaen er opført i 1958 som privat bolig og tegnestue til Knud Friis fra arkitektfirmaet Friis & Moltke. Ejendommen blev i 1970 udvidet af arkitekten selv, der frem til sin død boede i huset med sin hustru.
Huset udgør tre parallelle længer orienteret nord-syd: Hovedfløj, værelsesfløj og udhusfløj, der er bundet sammen med anlægget via havemuren, der gemmer en brolagt gårdhave. I 1970 blev værelsesfløjen tilføjet til huset, og planløsningen blev ændret til den nuværende. Det var Knus Friis selv, der stod for ændringen.
En mild brutalist
Knud Friis er blevet kaldt "en mild brutalist". 'Mild' afspejler hans væsen, 'brutalist' hans bygningsværker. Selvom der ofte er en brutalitet over både den måde, som bygningsværkerne er placeret i omgivelserne på, og de materialer, de er bygget i, så kommer betegnelsen 'brutalisme' af fransk 'béton brut' og betyder rå beton. Det er et begreb, som den berømte modernist Le Corbusier selv brugte om sit materialevalg.
Som arkitektonisk retning beskriver den værker, der ofte er opført i rå beton. Ærlighed og synlige konstruktioner og installationer er blandt arbejdernes fællestræk. Stilen fik imidlertid aldrig stor udbredelse. Allerede af sin samtid blev ejendomme opført i denne stil udskældt for ikke at forholde sig til sine omgivelser. Mange af værkerne opfattedes som egenrådige, delvist nedgravede bygninger, der samler sig om sin funktion - og sig selv. Friis' villa er opført i en modificeret variant af stilen.
Kom tæt på vores historiske huse
Tegl, mørtel og stråtag. Materialerne i historiske huse fortæller om byggeskik og arkitektur gennem tiden. Men også om familie, magt, politik og meget mere. Med Realdania By & Byg Klubben kan du være med til at holde historien om vores fælles bygningskultur i live.
Ruminddelinger
Hovedhuset er i to etager. I overetagen er udsigten orienteret mod omverdenen med to store gavlvinduer, mens de to langsider kun har en smal vinduesstribe helt oppe under loftet. Overetagen indeholder i dag en stor stue med brændeovn og en tegnestue. De to rum er adskilt af en skydedør. Underetagen lukker sig mere indad med en vinduesvæg, der binder gårdrummet sammen med huset.
Underetagen er disponeret med en lang gang langs vinduesvæggen i åben forbindelse til køkkenet og spisestuen samt et badeværelse og et fyrrum. Fra køkkenet er der adgang til tilbygningen - værelsesfløjen, der ligeledes indeholder en gang i husets længde med adgang til de tre børneværelser og forældresoveværelset. Værelsesfløjen er delvist nedgravet i terræn. Udhusfløjen indeholdt oprindeligt en garage samt et udhus men er i dag indrettet til gæsteværelse.
NB: Vis hensyn. Adgang kun efter aftale. Kontakt info@realdaniabyogbyg.dk for evt. besigtigelse.
Læs mere om arkitekternes egne huse
Knud Friis
Knud Friis (1926-2010) blev arkitekt fra Kunstakademiet i 1950, og sammen med arkitekt Elmar Moltke Nielsen dannede han i 1954 tegnestuen Friis & Moltke. Fra 1967-70 var Friis professor ved Arkitektskolen i Aarhus, og fra 1979-89 havde Friis & Moltke udover tegnestuen i Danmark også tegnestue i USA.
Friis & Moltke er især kendt for deres mange institutionsbyggerier, rådhuse og gymnasier. De har bl.a. tegnet Hotel Lakolk på Rømø, Viborg Gymnasium, Odder Rådhus, Entrepreneurskolen i Ebeltoft og bygget for Scanticon både herhjemme og i udlandet.
Derudover står Friis & Moltke også bag en masse villaer, gårdhavehuse og klyngeboliger. Stilen er typisk kasemat arkitektur med store robuste bygningslegemer, der trykkes ned i landskabet og domineres af rå betonelementer og synlige konstruktioner.
Restaurering
Ejendommen var ved Realdania By & Bygs overtagelse i overvejende i god stand og stod helt autentisk i sit udtryk - alene med de ændringer og tilføjelser, arkitekten selv har tilført.
Henover foråret og sommeren 2012 gennemgik ejendommen en nænsom restaurering. Køkken og badeværelse, der er oprindelige, blev i store træk bevaret. Dog er enkelte elementer udskiftet, så huset lever op til moderne krav og livsførelse.
Huset fremstår i dag med den oprindelige farveholdning, gulvbelægning og de rå vægge i beton med tydelige spor af forskallingsbrædder.
Huset blev i 2008 fredet af Kulturstyrelsen, og det har sat sit præg på arbejdet.
