Første spadestik til Kunstens Hus i Herning
Følgende pressemeddelelse er udsendt i samarbejde med Fonden for opførelse af Kunstens Hus og Herning Kunstmuseum:Den amerikanske arkitekt Steven Holl fra New York blev i november 2005 udpeget som vinder af arkitektkonkurrencen om Kunstens Hus i Herning. Mandag den 25. juni, kl. 12.30 tages hul på selve opførelsen af huset, og det forventes at stå klar til indvielse omkring årsskiftet 2008/2009.
Herning Kunstmuseum, Ensemble MidtVest og Socle du Monde skal udfylde rammerne i Kunstens Hus. De tre institutioner har alle en stærk international profil, og synergieffekten mellem billedkunsten og de musiske aktiviteter bliver et ”drive” for hele den midtjyske region.
Lars Damgaard, Fonden for opførelse af Kunstens Hus: "Som formand er
jeg yderst tilfreds med, at vi nu kan påbegynde opførelsen af Kunstens Hus.
Det er et meget kontant udtryk for den store opbakning bag projektet."
Holger Reenberg, Herning Kunstmuseum: "Det er naturligvis et afgørende
øjeblik for det nye hus. De sidste måneders intense bearbejdning af
projektet har frembragt et både sammensat og sammenhængende hus, som
Herning vil få glæde af i mange år."
”Steven Holl er en af verdens førende arkitekter”, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania: ”Og det er min klare forventning, at det færdige Kunstens Hus bliver en international attraktion og en accelerator, der vil gavne den midtjyske region, såvel kulturelt som erhvervsmæssigt.”
Steven Holl har stor erfaring med kunst- og kulturbyggerier, og er bl.a. manden bag det finske KIASMA – Helsinkis museum for samtidskunst. Senest har han skabt en meget rost udvidelse af Nelson Atkins Museum i Kansas
Yderligere oplysninger
Museumsdirektør Holger Reenberg, Herning Kunstmuseum, +45 9712 1033
hr@herningkunstmuseum.dk
Formand Lars Damgaard, Herning Kunstmuseum, +45 9627 7300
lars@aage-damgaard.dk
Direktør Hans Peter Svendler, Realdania, + 45 7011 6666
Press officer, Steven Holl Architects, Sarah Natkins: +212 (947) 4557
sarah@susangrantlewin.com
Billedmateriale, biografi, sponsorer og pressefotos
kan rekvireres på http://www.heartmus.dk/