x

1960'er bygning stod i vejen for bevægelse og idræt 

Mosedeskolen i Greve er placeret i en typisk skolebygning fra 1960'erne omringet af parcelhuse, børnefamilier og et rigt foreningsliv. Skolens planløsning af ældre dato stod ikke kun i vejen for at bruge skolen til mange forskellige formål, men var også i modstrid med at indfri folkeskolereformens krav om en hverdag med bevægelse og idræt.

Ny planløsning skaber aktivitetszoner

Den klassiske skolebygning er nu blevet omdannet til åbne aktivitetszoner - steder, man kan bevæge sig i med lav, middel eller høj intensitet. Det færdige projekt har givet Mosedeskolen fysiske rammer og faciliteter, som understøtter nytænkende pædagogik, bevægelses- og idrætsadfærd og ikke mindst gør det muligt, at leve op til skolereformens krav om en hverdag i bevægelse. Store dele af skolen er omdannet til åbne aktivitetszoner og bevægelsesrum. Der inviteres til løb på gangene, sjove klatre- og rutsjeforbindelser mellem de forskellige niveauer, og udenfor er der skabt bedre passager til boldbanerne. De aktive omgivelser giver sved på panden og ilt til hjernen og er tilgængelig for skolens børn i skoletiden og resten af Greve efter skoletid. 

Kampagnen Skole+

Mosedeskolen er én ud af seks skoler, som er valgt, til at skulle fungere som inspiration for resten af landets folkeskoler. Kampagnen er målrettet landets kommuner, deres folkeskoler m.m. med et mål om at styrke sundheden og læringen gennem optimering og nytænkning af skolens fysiske rammer og muligheder. 

Kampagnen Skole+