Byplan stiller fokus på Mulighedernes Land

På de syv år hvor arbejdet med Mulighedernes Land har stået på, har hundredvis af mennesker – såvel kommunale ildsjæle som erhvervsdrivende og almindelige borgere – været involveret i forskellige samarbejder for at styrke og videreudvikle yderområdernes særlige kvaliteter.

I det seneste nummer af Byplan (2. juli 2014) gøres der nu status over processen overordnet samt for nogle af de mange enkelte projekter. Både Realdania, borgmestrene i de tre deltagende kommuner, en kommunal projektleder og tre arkitekter får mulighed for at dele deres erfaringer i fire artikler med hvert deres fokus.

Nedenfor kan du læse kort om hver af de fire artikler eller læse de fulde artikler på PDF.

Fire artikler om Mulighedernes Land i Byplan, 2. juli 2014 / 66. årgang

Mulighedernes Land – Nye veje til landdistriktsudvikling

Af projektleder i Realdania, Karen Skou, partner i Carlberg/Christensen, Søren Møller Christensen, og Signe Sloth Hansen.

Artiklen præsenterer koblingen i Mulighedernes Land mellem det stedbaserede perspektiv og det sektorspecifikke perspektiv samt det vigtige samarbejde, der gør koblingen mulig.

Den vigtigste erfaring har overordnet været, at et godt samarbejde er altafgørende for, at projekterne lykkes, og her spiller den kommunale planlægger en afgørende rolle som den person, der kan binde de mange aktører sammen, støtte op om borgere og erhvervsliv og være en strategisk samarbejdspartner i forhold til udefrakommende investorer, puljer og fonde.

Borgmestrene mener

Af borgmestrene i henholdsvis Thisted Kommune, Bornholms Regionskommune og Lolland Kommune: Lene Kjelgaard Jensen, Winni Grosbøll og Holger Schou Rasmussen.

Borgmestrene beskriver i artiklen de problemer, der eksisterer i yderkommunerne med fraflytning, landsbydød, tomme huse og lukninger i både den private og den offentlige sektor, men fremhæver dog samtidig kvaliteterne: her er der plads til at dyrke fødevarer og producere bæredygtig energi, og der er smuk natur og åbne vidder til rekreation. 

Borgmestrene lægger særligt vægt på, at livskvalitet kan øges uden samtidig vækst: 

Yderområderne er ikke en fattigere udgave af storbyen.

”Mulighedernes Land har spillet en væsentlig rolle for vores fælles tro på yderområderne, fordi vi i projektet har vist, at succeskriteriet for en kommunes udvikling kan måles i andet end vækst i befolkningstal og økonomi," skriver de. "I løbet af den tid, projektet har eksisteret, er det blevet stadig tydeligere for os, at vilkårene for udvikling er radikalt anderledes i yderområderne, og at det ikke nytter stædigt at forsøge at skabe samme type økonomisk vækst som i byerne. Yderområderne er ikke en fattigere udgave af storbyen. Vi har gennem Mulighedernes Land arbejdet på at finde nye veje til at gentænke og aktivere vores ressourcer og potentialer.” 

Ét projekt kan blive til mange

Af arkitekt MAA, Gerd Dam, og projektleder i Thisted Kommune, Otto Lægaard.

Arkitekten og projektlederen beskriver, hvordan den positive udvikling i Thisted i forbindelse med Mulighedernes Land blev langt mere omfattende, end de fra starten havde turdet håbe på. Det var det gode samarbejde, der banede vejen.

Vi skaber stadig sammen med borgerne

To projekter i henholdsvis Frøstrup og Nørre Vorupør fremhæves som eksempler på to forskellige samarbejdsmodeller: I Frøstrup blev en nedslidt kro til et kulturhus på borgernes initiativ og med deres frivillige kræfter - og helt uden kommunalt driftstilskud. I Nørre Vorupør, hvor en ny promenade også gav anledning til et nyt havbad, spillede kommunen en langt mere aktiv rolle, dog i tæt samarbejde med lodsejere, borgere og foreninger. ”Vi skaber stadig sammen med borgerne – nogle gange går de forrest, og vi bakker dem op, andre gange er det omvendt," skriver arkitekten og projektlederen.

Arkitektur kan bane vejen

Interview med arkitekterne Vivi Granby og Gugga Zakariasdottir fra Bornholms Regionskommune af Signe Sloth Hansen.

I interviewet fortæller de to arkitekter om, hvordan arkitektur kan bidrage til at transformere og styrke identitet, tiltrække aktiviteter og engagere lokale brugere. Nøglen er ifølge de to arkitekter en tæt koordinering og inddragelse af kommunale planstrategier, lokale interesser og udefrakommende faglige kompetencer. De illustrerer deres pointe gennem tre markante projekter på Bornholm: nyindretningen af Hammerhavn fra industri til rekreation, opførelsen af Hasle Havnebad og bevarelsen og omdannelsen af Vang granitbrud.

Artikler om Mulighedernes Land i Byplan nr. 2. juli 2014/66. årgang