Hvidovre Kommune og Københavns Kommune ønsker at sikre mod stormfloder fra syd ved at etablere en ydre sikring fra Brøndby/Hvidovre til Amagers østkyst. Løsningen forventes at skulle kunne beskytte mod stormflod op til hvad der svarer til en 2000-års hændelse og tage højde for det stigende havvand, men endeligt sikringsniveau er endnu ikke fastlagt.
Kommunerne har samarbejdet om en række analyser af økonomiske, miljømæssige og marine forhold, vurderinger af barrierer m.v. samt et visionsoplæg om naturbaseret stormflodssikring. De to kommuner har udvidet samarbejdet til at omfatte Tårnby og Dragør, og de har på baggrund af projektets analyser sendt input til Regeringens arbejde med en model for sammenhængende, ydre stormflodssikring af København i regi af arbejdet med en national klimatilpasningsplan.
Visionsoplæg 2021
Den levende kyst er et visionsoplæg til naturbaseret stormflodssikring og kystudvikling af den sydlige del af Hovedstadsområdet.
En stormflod fra syd vil ramme kysten, by- og boligområder og infrastruktur på tværs af kommunegrænser. Derfor er en fælles vision for mulige løsninger vigtig.
Stor kompleksitet på tværs af kommuner og i Natura 2000-område
Projektet er et samarbejde mellem to kommuner af forskellig størrelse og med forskellig risikoprofil, og der er arbejdet med rammerne for en samlet løsning mod stormfloder fra syd, de samlede fordele, økonomi og udfordringerne ved at finde bidragsmodeller i et område med meget forskellige behov for stormflodssikring hos de forskellige aktører.
Desuden vil en væsentlig del af en stormflodssikring komme til at ligge i et Natura 2000-område, dvs. et område hvor der stilles særlige krav til naturbeskyttelse, hvilket har betydning for både valg af løsning og proces.
Risiko for store skader – og mulighed for store merværdier
Projektet har vist, at en stor stormflod i hovedstadsområdet bl.a. vil ramme kritisk infrastruktur med risiko for omfattende skader på blandt andet metro, jernbanenettet, Øresundsbroen og motorvejsnettet. En stor stormflod fra syd kan resultere i tab på op til 28 mia. kr., hvor bl.a. metroen vil være ramt i årevis.
Projektet har også vist, at en stormflodssikring oplagt kan medvirke til at løfte flere væsentlige samfundsmæssige dagsordener som naturforbedring og rekreative oplevelser. Det marine miljø ved kysterne kan forbedres, hvis der ud over naturkompensation ved etablering af stormflodssikringer også sker en forbedring af det marine liv fx ved etablering af rev og ålegræs. Bedre adgang til vandet og større oplevelser ved kysten er andre merværdier, der kan komme til, hvis stormflodssikring tænkes grundigt igennem inden den etableres.
Projektets analyser er rapporteret til politikerne i de to kommuner, men der ikke i forbindelse med rapporteringerne taget politisk stilling til bidragsmodeller m.v. Projektet har styrket kommunernes viden inden for samfundsøkonomi, lovgivning, bidragsmodeller, miljø og ikke mindst synergipotentialer, der samlet har udgjort et meget værdifuldt grundlag for samarbejdet ikke blot mellem Hvidovre og København, men også et udvidet samarbejde fra 2020 mellem Hvidovre, Københavns, Tårnby og Dragør kommuner.
De to kommuner har udarbejdet et notat med de samlede konklusioner, som er forvaltningernes samlede vurdering af projektet og identifikation af de udfordringer, der er blevet tydelige med udarbejdelse af projektet (bilag under udvalgsmødet nævnt nedenfor ifm ”mere information”).
Rådgivere
En opgave med forslag til bidragsmodeller, samfundsøkonomi og interessenter, merværdi og samordning blev tildelt et hold bestående af Smith, Incentive, Rambøll og Lundgrens. En opgave med tekniske, miljømæssige og marine forhold blev tildelt COWI. Projektet er rundet af i 2021 med et visionsoplæg om naturbaseret stormflodssikring, der er udarbejdet med rådgivning fra Schønherr landskabsarkitekter med flere.