x

Fra beton til kreativ dannelse

Frem til 2001 blev der bygget betonelementer på det område i Roskilde, som nu er ved at blive omdannet til byens nye kreative og musiske bydel Musicon. Flere af de gamle produktionshaller står der stadig, og de indgår som elementer i bydelens nye aktiviteter.

Her ligger Roskilde Festival Højskole, der tilbyder læring i udvikling af kulturelle og sociale færdigheder med fag inden for kommunikation, ledelse, arkitektur, design og musik.

Det bedst fra to verdener 

Højskolens DNA består af det bedste fra Roskilde Festivalens verden og højskoleverdenens værdier. Det er blandt andet festivalens idéer om frivillighed, projektledelse, holdnings- og kulturproduktion, der kombineres med højskolernes værdier om medborgerskab og involvering, som udgør det værdimæssige og pædagogiske fundament.

En dynamo for udviklingen af Musicon

Roskilde Festival Højskole skal samtidig være med til at understøtte bydelens udvikling. Ambitionen er at skabe en levende og kreativ bydel, hvor der er liv hele døgnet, som foruden højskolen rummer boliger, virksomheder, foreninger, spisesteder og kulturinstitutioner som museet Ragnarock.

Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur

Samtidig er det håbet, at projektet vil kunne skabe inspiration for andre som eksempel på, hvordan tomme industribygninger og anlæg får nyt liv som en del af en helhedsorienteret byudvikling. 

Arkitektur

Bag arkitekturen, står de internationalt anerkendte arkitektfirmaer MVRDV fra Holland og COBE fra København. Arkitekterne har genanvendt en af bydelens forhenværende betonproduktionshaller, og udfordrer det traditionelle højskole-byggeri ved at bringe højskoleformen ind i et urbant miljø.

Arkitekterne har skabt et læringsunivers på 5.200 m2. I den gammel produktionshal, der oprindeligt var ét rum, er der nu fyldt op med store bokse, der enten hænger eller står på gulvet. Her er der nu undervisningsfaciliteter til bl.a. musik, dans, journalistik og kunst.

Midt i den gamle hal er der blevet etableret en foredragssal i orange, men klar reference til Roskildes Festivalens farveholdning ”orange feeling”.

Økonomi

Det samlede budget for etableringen af Roskilde Festival Højskole beløber sig til 160 millioner kroner, hvoraf Roskilde Festival selv har bidraget med 34,5 mio. kr.

De øvrige primære bidragsydere er:

  • Roskilde Kommune: 53,5 mio. kr.
  • Realdania: 50 mio. kr. og
  • A.P. Møller Fonden: 20 mio.kr.

Hertil kommer bevillinger fra Knud Højgaards Fond på 1 mio. kr. samt øremærkede midler til inventar fra Tuborgfondet (1 mio. kr.).